Kommunal direktør i kritisk tilstand efter ulykke

Børn- og Ungeforvaltningens direktør i Odense Kommune er svært tilskadekommen, bekræfter rådmand

Torsdag aften kørte en personbil op i en lastbil på motorvejen ved rasteplads-afkørslen ved Ålsbro Nord mellem Middelfart og Odense.

I bilen sad Børn- og Ungeforvaltningens direktør i Odense Kommune, Poul Anthoniussen. Han er i kritisk tilstand, skriver Fyns Stiftstidende.

Se også: Uheld ved motorvej: Mand i kritisk tilstand

Det oplyser børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra de radikale i en meddelelse til mediet.

- Han er meget alvorlig tilskadekommen og indlagt på Odense Universitetshospital. Mine tanker er hos Pouls familie

Hvorfor den 49-årige direktør kørte op i en lastbil, har politiet endnu fået klarlagt helt, men politiet fortæller til Ekstra Bladet, at det ikke tyder på, at der har været alkohol involveret.

De pårørende er underrettet.

Poul Anthoniussen har arbejdet i Odense Kommune siden 2011. Her har han været ansat som skolechef, før han blev direktør.

Uheldet skete ved 22-tiden torsdag aften.