Kommune advarer borgere efter tyveri

Man skal være særligt opmærksom, hvis fremmede hjemmehjælpere banker på døren

I Slagelse Kommune advarer ældre borgere om at være særligt varsomme over for falske hjemmehjælpere.

Det sker, fordi der fredag er blevet stjålet jakker, som bære logoer af den kommunale hjemmepleje af ukendte gerningsmænd.

Det skriver TV Øst.

Tyveriet er nu anmeldt til politiet, men kommunen opfordrer alligevel borgere til altid at spørge efter id-kort, hvis hjemmeplejen banker på døren.

Slagelse Kommune har tidligere oplevet netop problemer med falske hjemmehjælpere, som har berøvet ældre deres ejendele.

TV Øst skriver, at det også er sket på i Nykøbing Falster så sent som for halvanden uge siden. Her åbnede 73-årige Birgit Mortensen døren for en fremmed kvinde, der hævdede, at hun kom fra hjemmeplejen.

Kvinden berøvede i stedet Birgit Mortensen flere smykker, fortæller hun.

- Jeg havde et meget gammelt sæt i sølv, som jeg fik i konfirmationsgave i 1960. Der var halskæde, armbånd og øreringe. Det havde jeg lovet mit barnebarn, at hun skulle have, og det kan ikke erstattes, lyder det ifølge Birgit Mortensen.

I Slagelse frygter man, at det samme kan ske, og derfor skal borgere altså være særligt opmærksomme.

Skærm

Hent flere
Hent flere