Kommune i panik: Trodser direkte ordre af frygt for stormflod

Fredericia Kommune har valgt at trodse en direkte ordre fra Kystdirektoratet om at lægge kampesten på stranden. Stormfloden skaber frygt

Her gør de sig klar til stormfloden i Sønderborg (Foto: Tobias Nicolai)
Her gør de sig klar til stormfloden i Sønderborg (Foto: Tobias Nicolai)

Kystdirektoratet var helt klar i mælet.

Styrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har tidligere krævet, at et sikringsanlæg ved Østerstrand og en badestrand i Fredericia skulle fjerne deres kampesten.

Men nu trodser kommunen den direkte ordre og lægger stenene tilbage i frygt for stormflodens hærgen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Avisen har talt med udvalgsformand for miljø- og teknik, Christian Bro (S), der er ansvarlig for beslutningen om, at stenene skal smides tilbage på sin gamle plads. Han afviser, at der er tale om civil ulydighed.

- Nej det mener jeg ikke. Tværtimod mener jeg, at jeg har ansvar som ”bonus pater” i denne her situation. Det er min pligt at handle, så vi sikrer vores værdier. Det er både Østerstrand, men også det fredede voldanlæg, siger Christian Bro til Fredericia Dagblad.

Derfor gravemaskinerne lige nu i gang med at sikre stranden og voldsanlægget.

Christian Bro understreger, at kommunen igen vil fjerne kampestenene, når faren er drevet over.

Lige nu er der varslet om kraftigt forhøjet vandstand i det sydlige Lillebælt, Sydfynske Øhav, Vestlige Storebælt, Lolland-Falsters sydkyst, Smålandsfarvandet, Østlige Storebælt, Sydøstsjællands kyst og Bornholms kyst.

Ifølge politiet kan vandstanden medføre store kystoversvømmelser og dermed livsfare for folk, der færdes i oversvømmede områder.

Desuden ventes betydelig skade på bygninger og kystsikring.

1 af 2 Her gør de sig klar til stormfloden i Sønderborg (Foto: Tobias Nicolai)
2 af 2 Her gør de sig klar til stormfloden i Sønderborg (Foto: Tobias Nicolai)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere