Konen fandt ham dræbt: Nu får russerne skylden

Den Kreml-kritiske journalist Arkady Babchenko blev tirsdag fundet død foran sit hjem. Nu giver den ukrainske premierminister russerne skylden

Arkady Babchenko blev skudt og dræbt tirsdag. Foto: AP
Arkady Babchenko blev skudt og dræbt tirsdag. Foto: AP

SENESTE: Journalisten er fundet i live

Arkady Babchenko blev kun 41 år gammel.

Tirsdag blev han offer for en frygtelig forbrydelse, da han blev skudt og dræbt foran sit hjem i Kiev i Ukraine. Hans kone fandt ham foran indgangen til deres lejlighed, men hans liv stod desværre ikke til at redde. Journalisten døde i ambulancen på vej til hospitalet.

Og nu får russerne skylden. Det skriver Ukraines premierminister, Volodymyr Groysman, på Facebook.

- Jeg er sikker på, at den totalitære russiske maskine ikke tilgav ham for hans ærlighed og principper, skriver premierministeren på sin Facebook-profil.

Et motiv er fortsat ikke slået fast, men de ukrainske myndigheder arbejde ud fra en teori om, at hans arbejde som journalist og status i samfundet er årsagen.

Ukrainske myndigheder har offentliggjort en tegning af en mand, de mistænker for at være Babchenkos morder. Tegningen viser en kasketklædt mand med gråt skæg på omkring 40 til 45 år.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Facebook-opdatering ændrede alt
Arkady Babchenko har tidligere skrevet adskillige kritiske artikler om Putins styre i Kreml samt russernes indtog på halvøen Krim. Og i marts 2017 tog det for alvor fart.

Journalisten skrev på Facebook, at den russiske regering talte usandt om adskillige menneskers død i en flyulykke fra Rusland til Syrien.

Det tvang Arkady Babchenko til at flygte til Ukraine, hvorfor han skrev en lang tekst i The Guardian om flugten fra sit moderland.

- Efter alle disse krige og dødsfald følte jeg kun én ting, da jeg jeg hørte, at repræsentanter fra det russiske militær var døde. Jeg var ligeglad. Men af en eller anden grund var det ikke patriotisk nok, og så begyndte det, skriver han og henviser til den heksejagt, som han følte sig som offer for.

Samtidig skrev han, ikke længere følte sig tryg i sit hjemland, og han følte sig tvunget til at flygte.

Rusland afviser, at han noget med sagen at gøre. Efter drabet sendte ddenrigsministeriet blot en meddelelse, hvori de kritiserer, at journalister bliver myrdet uden konsekvenser i Ukraine.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere