Konen lokkede ham ud i skoven: Nu er tre familiemedlemmer dømt for mordforsøg

En dansk mand blev udsat for grov mishandling af sin ekskone, hendes mor og bror i en opsigtsvækkende sag om mordforsøg

Det var en stærkt forslået 42-årig dansk mand, der slap med livet i behold efter et brutalt overfald af sin kone. Foto: Svensk Politi
Det var en stærkt forslået 42-årig dansk mand, der slap med livet i behold efter et brutalt overfald af sin kone. Foto: Svensk Politi

ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER NEDERST I ARTIKLEN.

Han troede egentlig bare, at han skulle med ud og kigge på et hus til sin nu forhenværende kone, men sådan forholdt det sig langt fra.

Da 42-årige, danske Jacob troppede op på det aftalte mødested en lørdag morgen, fik han hurtigt fornemmelsen af, at alt ikke var, som det skulle være. Og han havde ret. I stedet blev han brutalt overfaldet af konen, hendes bror og mor.

Den opsigtsvækkende sag fik onsdag et foreløbigt punktum, da Jacobs svoger og svigermor blev idømt henholdsvis ni og syv års fængsel for mordforsøg. Den 36-årige kvinde, som offeret siden er blevet skilt fra, fik en dom på fire års fængsel for mishandling af særlig grov karakter.

Blodet pissede ud af hovedet
Det er endnu uvist, hvorfor konen lokkede Jacob ud i skoven en lørdag morgen for at mishandle ham. Til det svenske medie Expressen har offeret fortalt, at han fattede mistanke, da han så, at der slet ikke var noget hus på mødestedet i skoven.

Jacob spurgte sin kone, hvad meningen var, men i stedet for at få en forklaring, løb den 36-årige kvinde direkte mod ham med en elektrisk stødpistol. Sekundet senere mærkede han en stor smerte i skulderen. Da han vendte sig om, så han, at kvindens bror kastede med sten og havde kursen lige mod ham.

Det brutale overfald stoppede dog ikke der. Den rasende ekskone havde også fået sin egen mor med på holdet, og sammen sparkede, slog og mishandlede de tre familiemedlemmer den forsvarsløse Jacob, der fik så mange tæsk, at blodet angiveligt sprøjtede ud af hovedet.

De efterfølgende billeder, som svensk politi har videregivet efter mordforsøget, taler da også sit tydelige sprog. Her kan man se, at Jacob måtte sys med flere sting i hovedbunden og var meget forslået.

- Jeg følte en voldsom smerte, og jeg vidste, at jeg var i store problemer. Jeg blev ramt med sten og knytnæveslag gentagne gange, og blodet pissede bare ud fra mit hoved, fortalte det rystede offer om overfaldet til det svenske medie Expressen.

Anklager Pernilla Tallinger fortæller til det svenske medie, at sagen har været meget speciel for hende. Hun troede slet ikke, at sådan noget kunne finde sted i Sverige, har hun udtalt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Ifølge politiets bevismateriale skulle denne blodige sten blandt andet være blevet brugt i det voldsomme overfald. Foto: Svensk Politi
Ifølge politiets bevismateriale skulle denne blodige sten blandt andet være blevet brugt i det voldsomme overfald. Foto: Svensk Politi

Ekskonen nægter sig skyldig
Både Jacobs svoger og svigermor fik hårdere straffe end ekskonen. Det skyldes ifølge rettens afgørelse, at hun ikke deltog lige så aktivt i mishandlingen som sine to familiemedlemmer.

Selv mener hun dog, at hun er helt uden skyld i den makabre sag. Faktisk var det Jacob, der angreb hende i skoven, forklarede hun i retten.

- Det sortnede for mine øjne i nogle sekunder. Da jeg kom på benene igen, så jeg, at Jacob og min bror var havnet i håndgemæng. Jeg forsøgte at skille dem ad, men Jacob sagde til mig, at jeg ikke skulle blande mig. Min bror sagde, jeg skulle køre væk derfra, så det gjorde jeg, lød det ifølge Expressen fra den 36-årige kvinde.

Ekskonen mener også, at Jacob har overdrevet overfaldet og lyver, når han siger, at hun deltog. Men den forklaring købte retten ikke. Politiets efterforskning af sagen viste også, at Jacobs forklaring af hændelseforløbet passede på bevismaterialet.

Det kommer dog ikke bag på det 42-årige offer, at hans ekskone ville lyve i retten.

- Det overrasker mig ikke, at hun tilsyneladende stadig tror, at folk vil tro hende, hvis hun gentager løgnene en gang til eller fylder lidt mere på, siger han til Expressen.

Ekskonen valgte i retten af anke sin dom, men det blev afvist af den svenske højesteret.

Expressen bringer ikke Jacobs efternavn eller navne på de tre dømte.

Foto: Svensk Politi
Foto: Svensk Politi
 

Foto: Svensk Politi
Foto: Svensk Politi

Se også: Dømt for at stikke dansk kæreste med kniv: Nu er dansker sigtet for drab i udlandet

Malahin Ouriagli, også kaldet Melanie, blev myrdet foran sit hjem. Foto: Privatfoto Krimi Dolkede dansk kæreste med kniv igen og igen: Nu er han sigtet for brutalt drab

Politiets teknikere i området, hvor de to svenskere blev overfaldet. Nu begynder retssagen.
Foto: Jakob Jørgensen 112 - 15. jan. 2018 - kl. 21:57 Frygtelig anklage: Lod lemlæstet offer drukne i å

Se også: Datter på seks år så far tage kraftigt halsgreb på mor

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere