Konkurskonge dømt: Her er straffen

Konkurskongen Bryan Göddert har over 600 forliste selskaber bag sig. Nu er han blevet dømt i en straffesag

Københavns Byret straffer en forretningsmand, som har flere end 600 konkurser bag sig, med betinget fængsel i otte måneder.

Bryan Göddert var tiltalt for en stribe systematiske overtrædelser af bogføringsloven i forbindelse med sit virke som konkurskonge.

Bryan Göddert har nemlig gjort det til en levevej at overtage nødlidende selskaber med henblik på at lade Skat erklære selskaberne konkurs.

Bryan Göddert har efter eget udsagn afviklet flere end 400 virksomheder. Ud af det er 100 genopstået. Foto: Scanpix Vagthund Had til Skat: Gået konkurs 400 gange

I forbindelse med den nu afsluttede straffesag har anklagemyndigheden ifølge Randers Amtsavis forsøgt at påvise, at der er der tale om en mand, der ikke "bare" har forbrudt sig mod loven i et par tilfælde, men at han systematisk overtræder loven som en del af sin forretningsmodel.

Ud over fængselsstraffen frakendes Góddert retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser i to år.