Krænkede 12-årig online

'Sexslave', 'slavetøs' og 'liderlig' er ord fundet i de chatbeskeder, der indgår i sigtelsen om blufærdighedskrænkelser af en mindreårig

En mand er sigtet for at have sendt blufærdighedskrænkende chatbeskeder og billeder til en 12-årig pige over en periode på omkring to uger. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
En mand er sigtet for at have sendt blufærdighedskrænkende chatbeskeder og billeder til en 12-årig pige over en periode på omkring to uger. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

En 32-årig mand er sigtet for blufærdighedskrænkelser over for en 12-årig pige. Der er tale om en tilståelsessag, der kører i Retten i Hjørring 27. februar.

Krænkelserne har fundet sted på internettet via et chatprogram, og han har ifølge retsmødebegæringen skrevet adskillige beskeder til den 12-årige pige.

'Skal du have pik i aften', 'Send et frækt billede nu søde! er så liderlig' og 'fortæl hvad der skal til før du vil blive min sexslave en gang imellem' er blandt de beskeder, han har sendt til pigen, står der i retsmødebegæringen.

'Slavetøs'
Tilsyneladende har den 32-årige mand også tilbudt den 12-årige penge i bytte for billeder.

'Sidste tilbud 8k og du sender billeder lige så snart du ser den her besked. du skriver alt hvad jeg må bruge dig til og viser mig at du vil være en slavetøs', har han skrevet til hende ifølge retsmødebegæringen.

Udover de adskillige chatbeskeder er han også sigtet for at have sendt to billeder af et erigeret lem.

Bærbar konfiskeret
Skriverierne startede 21. februar sidste år omkring klokken 20.36 og sluttede 6. marts samme år cirka klokken 15.05.

I retsmødebegæringen står det, at beskederne angiveligt er sendt fra en adresse i Frederikshavn.

I sagen kræves en bærbar computer af mærket Acer med tilhørende strømforsyning konfiskeret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere