Kræver 100.000 til 15-årigt offer i sexvideo: Hun bliver krænket igen og igen

- Hun kan ikke længere få et normalt liv, hverken i virkeligheden eller på sociale medier, siger bistandsadvokat Miriam Michaelsen om 15-årig pige i omstridt sexvideo

Det skal du gøre, hvis du eller dit barn modtager denne type videomateriale

RETTEN I LYNGBY(Ekstra Bladet): I tre år har delingen af en sexvideo igen og igen traumatiseret, chikaneret og ødelagt en ung 15-årig pige.

Det fortæller bistandsadvokat Miriam Michaelsen, som netop har fremsagt et krav om erstatning på 100.000 kroner til pigen, som optræder på den sexvideo, der ifølge politiet er blevet delt af 1004 danske unge og børn på Facebook.

Retten i Lyngby fører i dag en såkaldt prøvesag mod en 19-årig mand, som er en af de unge, der ifølge politiet har delt og været i besiddelse af videoen. Fordi de to personer på optagelserne er 15 år, bliver videoen kategoriseret som børneporno.

- Hver eneste gang videoen bliver delt, så medfører det en stor risiko for, at min klient bliver konfronteret med den igen. På de sociale medier eller på gaden. Hun har fået så mange henvendelser på Facebook fra folk, som hun ikke kender, at profilen er blevet lukket, forklarede bistandsadvokaten, som også kunne berette om en episode på Strøget i København, hvor pigen blev stoppet af en dreng, hun ikke kendte, men som kunne kende hende fra videoen.

  112 - 5. feb. 2018 - kl. 14:21 Ung tiltalt for ulovlig deling af børneporno: Det var en bizar video

- Min klient kan ikke komme væk fra den her sag. Hun gennemlever krænkelserne igen og igen. Før den her sag var hun en almindelig 15-årig pige. Nu er hun pigen fra filmen.

- Hun vil blive konfronteret med det her resten af sit liv. Når en arbejdsgiver googler hende, hvis hun møder en ny kæreste, eller når hun får børn, forklarede Miriam Michaelsen.

- Resten af sit liv skal hun forholde sig til den her tikkende bombe, som hun ved eksploderer, når videoen bliver delt igen og igen. Det startede, da hun gik i 9. Klasse. Igen da hun skiftede skole i 10. Klasse og igen, da hun endnu en gang måtte skifte skole, fortalte bistandsadvokaten om de enorme konsekvenser for den unge pige. 

Udover erstatningen på 100.000 til pigen på videoen, kræver bistandsadvokat Helle Hald yderlige 75.000 til sin klient - den 15-årige dreng, som også optræder på videofilerne.

112 - 15. jan. 2018 - kl. 12:18 Over 1000 unge sigtet: Sådan optrevlede politiet deling af sexvideo

Det er første gang, at politiet i en koordineret indsats slår til mod deling af seksuelt materiale blandt børn og unge på sociale medier.

Tidligere i dag blev en 20-årig mand idømt 30 dages betinget fængsel i en lignede sag ved Retten i Randers.

Den 19-årige tiltalte ved sagens i Lyngby nægter sig skyldig i de ti forhold om distribution af børneporno, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af pornografisk materiale med mindreårige, som anklageskriftet indeholder.

Retten vil senere i dag tage stilling til, om den 19-årige har gjort sig skyldig i deling og besiddelse af børneporno.

Anklagemyndigheden kræver ham idømt fængsel i 30 dage, mens forsvaret ønsker den 19-årige frikendt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere