Kræver dom til forvaring i læge-drabet: 55-årig tiltalt er farlig

Politiet har rejst tiltale for en serie andre forbrydelser efter drabet på den 58-årige læge Charlotte Asperud i Tisvildeleje. Tre døgn før drabet blev sommerhus brændt ned

Charlotte Asperud blev dræbt i sit hjem i Tisvildeleje. Senere kom det frem, at den nu tiltalte 55-årige havde været en af hendes patienter. Foto: Tariq Mikkel Khan
Charlotte Asperud blev dræbt i sit hjem i Tisvildeleje. Senere kom det frem, at den nu tiltalte 55-årige havde været en af hendes patienter. Foto: Tariq Mikkel Khan

En 55-årig tidligere flymekaniker, pilot og ingeniør er så farlig for samfundet, at anklagemyndigheden ved Nordsjællands politi forlanger ham idømt forvaring på ubestemt tid, når han senere på året stilles for Retten i Helsingør tiltalt for det brutale drab på den 58-årige læge Charlotte Asperud i hendes hjem i Tisvildeleje.

En mentalundersøgelse siger, at der er stor risiko for, at den tiltalte igen vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, og at forvaring er nødvendig for at forebygge denne fare.

Ifølge tiltalen dræbte han Charlotte Asperud med stump vold i form af 19-20 slag mod hovedet med et koben eller lignende. Det skete cirka klokken 02.45 30. april 2019, hvor han trængte ind i lægens hus.

Den 55-åriges forsvarer, advokat Karoline Normann, siger til Ekstra Bladet, at hendes klient 'helt overordnet nægter sig skyldig', men hun vil ikke på nuværende tidspunkt gå i detaljer med hans forklaring.

Om anklagemyndighedens krav om forvaring siger advokaten, at såfremt hendes klient bliver dømt, så vil forsvaret gå efter en tidsbestemt straf.

Psykisk forstyrret
Allerede i 2013 blev den 55-årige mentalundersøgt på Retspsykiatrisk Klinik i forbindelse med en omfattende sag om tyveri, falsk anmeldelse, dokumentfalsk, underslæb og bedrageri.

Dengang fandt lægerne - ligesom nu - at han var omfattet af straffelovens § 69 om forstyrrelse af de psykiske funktioner - uden dog at være sindssyg.

Men lægerne kunne dengang ikke pege på andre foranstaltninger end almindelig fængselsstraf. De rådede dog til, at han fik vilkår om lægeligt ledet misbrugsbehandling.

Efterforskningen af læge-drabet har afdækket en række andre kriminelle forhold, som politiet mener, at den 55-årige står bag.

En hidtil uopklaret brand i et sommerhus i Frederiksværk 23. december 2012 blev, ifølge tiltalen, påsat af den 55-årige og der skete skader for knapt 1,3 millioner kr.

Tre døgn før læge-drabet satte han også ild på et sommerhus på Valdemarlundsvej i Frederiksværk, mener politiet. Huset udbrændte med skader for knapt 2,4 millioner kr.

Sporede eks-kone med gps
13 dage efter læge-drabet blev den 55-årige anholdt og i den forbindelse opdagede politiet, at han havde installeret en GPS-tracker i sin eks-kone Fiat, så han kunne overvåge hendes færden.

Han er også tiltalt for en serie indbrud og tyverier i Nordsjælland, blandt andet et indbrud i et sommerhus i Hornbæk få dage før anholdelsen, hvor der blev stjålet malerier, en antik lampe, modelbåde og to Arne Jacobsen stole til samlet 132.000 kr.

Den 55-årige er straffet flere gange for især berigelseskriminalitet, der finansierede han forbrug af alkohol og kokain. I 2013 fik han to et halvt års fængsel, heraf to år betinget, ved Københavns Byret for et par hundrede kriminelle forhold.

Året efter fik han en ny dom i Østre Landsret på to år og 10 måneders fængsel, hvor den betingede straf fra den tidligere dom blev udløst.

I 2015 fik han en ny dom for at have stalket en kvinde, han var forelsket i. Han kontaktede hende på alle tidspunkter af døgnet via mail og forskellige mobilnumre og overtrådte dermed det tilhold, han havde om ikke at kontakte kvinden.

Det skete, mens han afsonede sin tidligere dom, men stalkningen udløste ikke en ny dom til den 55-årige.

Dette er dom til forvaring

Forvaring er sammen med livsvarigt fængsel den strengeste fængselsstraf i Danmark, fordi den er på ubestemt tid. I gennemsnit sidder forvaringsdømte i mere end 14 år, før de skønnes så ufarlige, at de kan løslades.

Forvaringsdømte kan først løslades, når de ikke længere anses for så farlige, at forvaring er nødvendig.

Forvaring er en fængselsstraf, og selv om de forvaringsdømte ofte har brug for psykologisk eller psykiatrisk behandling, er de ikke i lovens forstand sindssyge. Forvaring må ikke forveksles med en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital.

Forvaringsdømte har oftest en personlighed, som tidligere blev kaldt ’psykopat’ eller ’karakterafviger’. Forvaring blev indført i 1973, da ’psykopat-forvaring’ blev afskaffet.

De fleste afsoner straffen på Anstalten ved Herstedvester, der er et lukket statsfængsel, men også en behandlingsinstitution for psykisk afvigende.

En kriminel kan kun dømmes til forvaring efter straffelovens § 70, hvis tre krav er opfyldt:

1. Han er skyldig i drab (eller forsøg), røveri, frihedsberøvelse, alvorlig vold, trusler på livet, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sexforbrydelse.

2. Han skal frembyde ’nærliggende fare’ for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

3. Forvaring i stedet for fængsel skønnes nødvendig for at forebygge denne fare.

Anklagemyndigheden har pligt til at holde øje med, at en dom til forvaring ikke varer længere end højst nødvendigt. Det er retten, som ved kendelse afgør, om den forvaringsdømte skal løslades. Det sker efter en indstilling fra fængslet, anklagemyndigheden og en psykiatrisk vurdering af den dømtes farlighed.

En forvaringsdømt har ret til selv at søge om løsladelse.

En undersøgelse viste, at i perioden 1984 til 1994 sad en forvaringsdømt i snit syv år og 10 måneder i fængsel. Afsoningstiden er senere steget til i snit 14 år og syv måneders fængsel.