Kræver mand fængslet for drab i mørklagt sag

Et mistænkeligt dødsfald har nu udviklet sig til en drabssag, men politiet vil intet sige

Her undersøger politiet det mistænkelige dødsfald i Hedehusene. Video: Byrd / Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

Politiet på Københavns Vestegn sigter en mand fra Hedehusene for drab, efter at politiet siden i lørdags har efterforsket et mistænkeligt dødsfald i en opgang på Charlotteager.

Den afdøde, som der endnu ikke er nogen oplysninger om, bliver obduceret netop nu på Retsmedicinsk Institut. Vestegnens politi har hidtil afvist at kommentere sagen.

Retten i Glostrup har berammet et grundlovsforhør i drabssagen til klokken 14.

Det var i lørdags, at politiet rykkede ud til det mistænkelige dødsfald. Søndag var politiet færdig med de kriminaltekniske undersøgelser i den nu sigtedes lejlighed, og liget blev kørt til obduktion.

Efterforskningsleder Ole Nielsen, Københavns Vestegns politi, ville i går ikke kommentere, hvorfor dødsfaldet betragtes som 'mistænkeligt'.

Politiet ville melde noget ud senere - men det er endnu ikke sket.

Ifølge Claus Buhr, der er pressetalsmand hos Københavns Vestegns politi, vil politiet først oplyse noget om sagen klokken 14.15 i dag - altså et kvarter efter at grundlovsforhøret er startet.

- Indtil da er der radio-tavshed, siger Claus Buhr, der ikke ønsker at begrunde, hvorfor politiet har mystificeret sagen i flere dage.

Se også: Mystisk politiaktion: Undersøgte 'mistænkeligt forhold'

En nabo til den nu sigtede mand fortalte i går til Ekstra Bladet, at han var en enspænder, som holdt sig for sig selv, og at naboen faktisk aldrig havde talt med manden, der er af udenlandsk afstamning.

Alle beboerne i opgangen - på nær den sigtede - har for nyligt fået skiftet deres hoveddøre ud med sikkerhedsdøre af stål.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere