Krævet genindsat på livstid: Nu er dommen faldet

Jørgen Rinke var tiltalt som bagmand for en hashliga på Christiania

Den tidligere HA-veteran, Jørgen 'Fehår' Rinke, var tiltalt som den ene af en hashligas to bagmænd. Foto: Mogens Flindt
Den tidligere HA-veteran, Jørgen 'Fehår' Rinke, var tiltalt som den ene af en hashligas to bagmænd. Foto: Mogens Flindt

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): Den tidligere Hells Angels-rocker Jørgen 'Fehår' Rinke slipper for at blive genindsat på sin livstidsdom, som ellers var udfaldet i Københavns Byret.

Østre Landsret har i ankesagen ændret hans dom til fængsel i tre år som skyldig i organiseret hashhandel med 120 kilo hash på Christiania i perioden fra 27. januar til 4. april 2017. Landsretten vurderede ikke, at det ville være proportionalt at genindsætte ham på livstidsdommen.

Det fik de knap ti tilhørerne til at bryde spontant ud med 'yes' og spredte klap, der fik retsformanden til at irettesætte dem.

Selv reagerede Jørgen Rinke ikke mærkbart, men roligt.

Han blev løsladt på stedet på trods af anklagerens begæring om fortsat varetægtsfængsling, og ude foran retten kunne han sætte en mobiltelefon for øret og kramme sine pårørende.

Lettet forsvarer
Han afviste pænt at kommentere afgørelsen efterfølgende, mens hans forsvarer Peter Secher til spørgsmålet om, om han var overrasket over udfaldet sagde:

- Jeg tror bare, jeg er lettet.

- Meningen med, at man har to instanser er, at du har mulighed for at få foretaget en helt ny prøvelse, hvis du synes, det er gået galt i byretten. Og det her er jo et ret godt eksempel på, at systemet virker, hvad det angår, siger han.

Den medtiltalte, der er fuldgyldigt medlem af Hells Angels, er repræsenteret af advokat Anders Schønnemann. Han blev idømt fire års fængsel i byretten som bagmand, men blev pure frikendt i landsretten.

- Han har siddet varetægtsfængslet i halvandet år og har fra starten af bedyret sin uskyld. Det eneste, det bygger på, er en samtale, som han har haft en god forklaring på, siger Anders Schønnemann.

De vil nu søge erstatning.

Professionel hashliga
Den tredje tiltaltes dom, der var en fællesstraf på fængsel i et år og ni måneders fængsel, fordi han havde en reststraf på 366 dage, stadfæstes.

Jørgen RInke var tiltalt som en af flere bagmænd for en professionel og hierarkisk opbygget organisation, der styrede hash-handlen på Christiania fra afstand og modtog udbytte fra kriminaliteten.

Det skete, mens han var prøveløsladt fra sin dom på livstid for medvirken til drab og drabsforsøg på Bandidos-rockere i Hells Angels' tjeneste under den store nordiske rockerkrig.

Jørgen 'Fehår' Rinke (i midten) med sin forsvarer (tv.). Rockeren var prøveløsladt fra sin livstidsdom, da han blev sigtet som  hashbagmand. Foto: Jonas Olufson
Jørgen 'Fehår' Rinke (i midten) med sin forsvarer (tv.). Rockeren var prøveløsladt fra sin livstidsdom, da han blev sigtet som hashbagmand. Foto: Jonas Olufson


Jørgen Rinke blev blandt andet fældet af en af diskret videoovervågning af den ene af to såkaldt 'døde postkasser', som politiet havde sat op ved et hus i en haveforening på Amager, hvor den tidligere rocker selv bor.

Se også: Tidligere toprocker risikerer livstid

Her blev udbyttet fra to boder i Christianias Pusher Street fragtet hen, og på videoovervågningen kan man se Jørgen Rinke hente pengene i et hulrum under huset.

Han har erkendt i retten, at han har hentet penge 5-6 gange, men afviser, at det har handlet om udbytte fra hashhandel.

Foto: Jonas Olufson Krimi Tidligere HA-veteran i retten: Kæmper for frifindelse

Han har forklaret, at han ikke vidste, hvor pengene stammede fra, men at han blev spurgt, om han kunne gøre en tjeneste med at hente pengene og så give dem videre til en anden person.

'Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem der har bedt ham om det. Han ønsker heller ikke at udtaIe sig om, hvem han skulle aflevere pengene til. Det var en vennetjeneste', har han forklaret.

Læs mere om Ekstra Bladets dækning af Jørgen 'Fehår' Rinke:

Ud af seks, der blev dømt i forbindelse med starten på Store Nordiske Rockerkrig på dansk jord, er to  tilbage i HA. Fotocollage: Ekstra Bladet/Claus Bonnerup Krimi Seks kickstartede rockerkrig: Kun Svend 'Svin' og 'Bad Ass' er tilbage i Hells Angels

Krimi Drabsdømt rocker forlader Hells Angels

Foto: Jonas Olufson Krimi Tidligere HA-veteran i retten: Kæmper for frifindelse

Politiet på aktion. Dette indgår også i de kriminelles arsenal, når fjender skal væk.
Foto: Kenneth Meyer Krimi Sådan fælder de kriminelle hinanden

Jørgen 'Fehår' Rinke vurderes af politiet til at være en af sagens bagmænd.
Foto: Claus Lunde Krimi Mikrofon i sko kan give HA-veteran livstid

Rockeren Uffe Larsen blev dræbt på p-pladsen ved Københavns Lufthavn Kastrup. Flere andre Bandidos-rockere blev såret ved skyderiet. Her ses politiet på stedet få minutter efter drabet. (Foto: Ole Steen) Vagthund Rockerkrig: Lufthavnsdrab tændte rockerkrig

Se også: Dengang og nu: Her er rockerkrigens hovedpersoner

Jørgen 'Fehår' Nielsen (tv) og dennes advokat, Peter Secher Schmidt mener, at den nye lovpakke skævvrider lovgivningen yderligere.(Foto: Linda Johansen) Krimi Livstidsdømt HA'er til angreb mod ny bandepakke

Her var det Pølse-Bo, der hilste på Solkongen ved en begravelse. Foto: Claus Bonnerup Krimi Bizarre rockernavne: Derfor blev de kaldt Makrel, Hamster og Smukke-Jens

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere