Kraftig brand hærger fabrik: Voldsomme flammer og massiv røgudvikling

En brand i en fabriksbygning har betydet, at politi og brandvæsen er massivt til sted. Meterhøje flammer og kraftig røgudvikling hærger

(Foto: Christian Christensen)
(Foto: Christian Christensen)

Ved du noget eller har du billeder? Send en sms eller mms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

En voldsom brand har søndag aften hærget en fabriksbygning på Thorsvej i Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Der er udbrudt brand i en tom industribygning, som vi i øjeblikket arbejder på at slukke. Den er overtændt, hvilket vil sige, at der er meter høje flammer og kraftig røgudvikling, siger vagtchef Lars Galasz til Ekstra Bladet.

Politiet fik meldingen om branden klokken 18.45

- Brandvæsenet iværksat en omfattende slukningsindsats på stedet. Allerede nu har indsatsen medført en kraftig reduktion i røgudviklingen fra branden, skriver politiet i en pressemeddelse.

Slukningsindsatsen vil fortsætte resten af aftenen.

Området afspærret
Ifølge vagtchefen er røgen ikke farligt, men det skyldes kun en ting.

- Som udgangspunkt er al røg farlig, men heldigvis glæder vi os over, at røgen går lige op i luften. Derfor slår den ikke ind over byen. Indtil videre har vi derfor vurderet, at der ikke er behov for en varslingsmeldning, siger Lars Galasz til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har talt med Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, men indsatslederen var ikke til at komme i kontakt med, fordi han var midt i en aktion.

Der er meldinger fra stedet om, at røgen kan ses flere kilometer væk. Den massive brandindsats har tvunget politiet til at afspærre området.

Røglugt
Den kraftige brand betyder også, at borgerne i Ringsted kan blive generet af røglugt i byen.

- På nuværende tidspunkt vurderes denne røg at være så fortyndet, at den ikke skønnedes at være farlig for omboende. Borgere, der føler sig generet af røgen, opfordres naturligvis til at lukke døre og vinduer, mens slukningen pågår, skriver politiet i pressemeddelsen

Årsagen til branden er fortsat ukendt, og derfor efterforsker politiets brandteknikere de kommende dage, om den kan være påsat.

Fabrikken har tidligere fungeret som et mindre lager, der solgte smøreolie fra adressen.

1 af 2 Foto: Privat
2 af 2 (Foto: Christian Christensen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere