Kraftig brand i beboelsesejendom: Mand død i flammerne

En beboelsesejendom står torsdag formiddag i flammer. Politi og brandvæsen er på stedet. En mand er død i flammerne, oplyser politiet

Før huset styrtede sammen, væltede røgen ud. Video: Morten Sundgaard/Byrd.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 11.13

Torsdag morgen er brandvæsen og politi blevet kaldt ud til en voldsom brand i en beboelsesejendom i Grevinge ved Odsherred.

En mand er fundet død i huset, skriver Midt- og Vestsjælland på Twitter. Det samme bekræfter Midt- og Vestsjælland over for Ekstra Bladet.

Pårørende til husets beboere er underrettet, men på grund af de voldsomme brandskader har det endnu ikke med sikkerhed været muligt at identificere manden.

Der kommer så meget røg fra ejendommen, at trafikken på Færgevej er påvirket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Branden har ud på formiddagen udviklet sig så voldsomt, at ejendommen er faldet fuldstændig sammen, fortalte kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi Charlotte Tronquist tidligere til Ekstra Bladet:

- Huset er helt brændt ud, og der er ikke fundet nogen personer, men første sal er faldet ned, fordi branden har været så omfattende. Derfor kan det ikke udelukkes, at der er tilskadekomne. Problemet er, at man ikke har været på første sal på grund af nedstyrtningsfaren.

- Der er kraftig røg og godt ild i ejendommen. De er lige nu i gang med røgdykkere for at se, om der er personer i ejendommen. Der er ikke fundet nogen personer på nuværende tidspunkt.

- Røgudviklingen giver dårlig sigtbarhed, så politiet diriger trafikken ved vejen, hvor det går lidt langsommere. Man skal derfor følge politiets anvisninger og køre efter forholdene, lød det fra Charlotte Tronquist.

Politi og brandvæsen er fortsat talstærkt til stede, mens brandefterforskere undersøger stedet.

Det vides endnu ikke, hvad årsagen til branden er.

Foto: Morten Sundgaard/Byrd
Foto: Morten Sundgaard/Byrd

Foto: Morten Sundgaard/Byrd
Foto: Morten Sundgaard/Byrd

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere