Kraftig brand i bindingsværkshus: Redningskran tilkaldt

Det brænder kraftigt i et bindingsværkshus. Brandvæsenet er endnu stadig til stede. Ingen er kommet til skade

Der er angiveligt tale om et familiehus, men der er ingen tilskadekommende (Video: Rene Hansen / Byrd)

Klokken 18 kørte brandvæsenet til en kraftig brand i et bindingsværkshus på Vasebækvej i Køge. Det fortæller vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Møller Nielsen.

- Meldingen lød på, at det brænder i et stråtægt bygningsværk. Ruderne springer og det brænder meget, siger vagtchefen.

Det er angiveligt et familiehus, men der er ingen tilskadekommende, fordi der ikke var nogen hjemme, da branden brød ud, fortæller vagtchefen.

Operativ chef i Beredsskabsstyrelsen, Lars Høg Schou, skriver på Twitter, at Beredsskabsstyrelsen Sjælland mandag aften assisterer Beredskab Østsjælland 'med 2 mand og redningskran' ved branden i bindingsværkshuset.

Brandårsagen er endnu ukendt, og brandvæsenet er stadig til stede ved det brændende hus. Der er endnu ikke status på, hvor langt brandvæsenet er i slukningen.

Ekstra Bladet forsøger at få en opfølgende kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere