Kraftig brand i lejlighed

Både Nordsjællands Politi og Beredskab Øst er rykket talstærkt ud til en kraftig brand i en lejlighed

En kraftig brand er fredag morgen brudt ud i en lejlighed i Lyngby. Video: Byrd/Bjørn Nielsen

Opdateret: Politiet har meldt ud, at en person er fundet omkommet i en bygning på Melagervej i Kongens Lyngby.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet og Beredskab Øst er fredag morgen talstærkt til stede på Melagervej i Kongens Lyngby, hvor en lejlighed er brudt i brand.

Det oplyser vagtchef Jakob Tofte til Ekstra Bladet.

- Jeg kan sige, at der er brand i en lejlighed, og vi arbejder på stedet, men mere har jeg ikke lige nu, siger han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Beredskab Øst kæmper mod de meterhøje flammer Foto: Byrd
Beredskab Øst kæmper mod de meterhøje flammer Foto: Byrd

Hovedstadens Akutberedskab oplyser omtrent 7.15, at de sidste ambulancer har forladt stedet.

Ifølge politiet er der tale om en kraftig brand, men det er fortsat sparsomt med oplysninger om, hvad der er sket.

Tre personer er blevet tilset i forbindelse med branden, men det skulle ikke være alvorligt

- Tre patienter tilset, intet behov for indbringelse til hospital. Vi afventer en mulig sidste patient, skriver Region Hovedstaden Akutberedskab.

Nordsjællands Politi opfordrer folk til at holde sig fra området, da der er risiko for, at taget styrter sammen på grund af overtænding.

Se flere billeder af branden herunder:

Foto: Privat
Foto: Privat

Foto: Privat
Foto: Privat

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere