Kraftig brand i rækkehus: Beboere evakueret

Beboere i et rækkehus-område i Farum i Nordsjælland er blevet evakueret på grund af en brand

Branden udviklede sig voldsomt, som det ses af denne video. Video: Kenneth Meyer

Der er opstået brand i et rækkehus på Maglehøj i Farum i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi er til stede derude.

- Der er ild i en af bygningerne, og det udvikler en masse røg. De har evakueret de relevante personer derude, siger vagtchef hos Nordsjællands Politi Dyre Sønnicksen.

Vagtchefen kan dog ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvor mange personer der er evakueret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politi og brandvæsen er til stede. Foto: Kenneth Meyer
Politi og brandvæsen er til stede. Foto: Kenneth Meyer

Der var i første omgang ingen meldinger om personskade, men siden er en person blevet kørt til Herlev Sygehus for observation for røgforgiftning.

På Twitter oplyste Nordsjællands Politi, at der var en del røg i området, og at beboere i nærheden skulle blive indenfor og lukke vinduer, døre og ventilation.

Kort efter klokken 14 oplyser politiet dog, at der er kommet så meget styr på branden, at det ikke længere er nødvendigt at opholde sig inden døre.

De beder dog om, at beboere respekterer brandvæsnets arbejde i området og giver plads.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere