Kraftig brand i virksomhed

Der er mandag eftermiddag udbrudt kraftig brand i en virksomhedsbygning

Mandag eftermiddag hærger en brand i et industrikvarter i Rødovre. Video: Kenneth Meyer

Opdateret klokken 17.38: Branden er under kontrol, melder politiet på Twitter.

 

Adskillige brandmænd kæmper lige nu mod en brand i en virksomhed på Valhøjs Alle i Rødovre.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

- Det er tilsyneladende en virksomhed, der håndterer aluminium og plastik. Plastikken har formentlig forårsaget den kraftige, sorte røg, siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm.

Røgen vurderes dog ikke at være farlig.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er fem-seks brandbiler på stedet, og brandmændene kæmper mod flammerne, der løber stærkt. Derudover er politiet på stedet, men også en ambulance er tilkaldt.

Vagtchefen oplyser dog, at der ikke er nogen meldinger om tilskadekomne.

Slukningsarbejdet er fortsat i gang og Brian Holm forventer, at det vil være sådan i et stykke tid.

- Brandslukningsarbejdet kommer til at tage noget tid, og det er også derfor vi har spærret området af. På den måde kan redningsmandskabet få noget arbejdsro.

Årsagen til branden er endnu ikke kendt, og ifølge vagtchefen bliver de først klogere de kommende dage, når de har haft tid til at efterforske det.

Politiet oplyser på Twitter, at der ikke er tale om farlig røg.

Valhøjs Allé og H.J. Holsts Vej er blevet spærret ved Korsdalsvej og Prøvensvej på grund af slukningsarbejdet.

Alarmcentralen modtog anmeldelsen om branden klokken 14.33.

1 af 4 Der skulle ikke være nogen tilskadekomne i forbindelse med branden. Foto: Kenneth Meyer
2 af 4 Branden danner kraftige røg. Foto: Kenneth Meyer
3 af 4 Både politi og beredskabet er til stede ved branden. Foto: Kenneth Meyer
4 af 4 Mandag eftermiddag hærger en brand i et industrikvarter i Rødovre. Foto: Kenneth Meyer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere