Kraftig brand nær skole: Stort skur brændt ned

Et skur fyldt med udstyr er brændt ned nær en skole i Hvidovre. Næsten alt er væk

En kraftig brand nær Langhøjskolen i Hvidovre har betydet, at et skur tæt skolen er brændt ned. Stort set alt er væk.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi får en anmeldelse klokken 12.27 om, at der er opstået en brand nær en skole på Hvidovre Strandvej. Ingen har været i fare, og branden kommer hurtigt under kontrol, siger vagtchef Brian Munck til Ekstra Bladet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet oplyser derudover, at røgudviklingen er drevet væk fra skolen, og derfor har der ikke været nogen fare for skolebørn og personale på Langhøjskolen.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er skuret brændt helt ned, mens politi og brandvæsen stadig arbejder på stedet.

Politiet er stadig ikke helt klar over, hvad skuret blev brugt til. Men de formoder, at der har været materiale til at inddæmme træer, så dyrene ikke spiser dem.

Røgudviklingen kunne ses hele vejen fra motorvej E20, men er nu så småt ved at være stoppet. Samtidig er ilden under kontrol.

Skuret var ifølge Ekstra Bladets mand på stedet cirka 10 meter bredt og 40 meter langt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere