Kraftig brand: Politi afblæser fare

Røg fra brand drev ind over Herning by. Politiet aktiverede sirenevarsel

Video/redigering: Øxenholt Foto/Signe Skov

Virksomheden Marius Pedersen er mandag formiddag brudt i brand på Baggeskærvej i Herning.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Virksomheden sorterer affald, og røgen fra branden drev i en periode i nordlig retning ind over Herning by. Røgen var giftig ved indånding, og politiet udsendte derfor sirenevarsel i området.

Kort før klokken 13 melder politiet imidlertid, at branden er slukket, og at den ikke længere udvikler sundhedsskadelig røg.

Folk opfordres dog stadig til at holde sig væk fra området, hvor branden hærgede.

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto

Føler man ubehag efter at have været udsat for røgen, skal man kontakte sin egen læge. Man bør kun kontakte politi og redning i akutte tilfælde.