Kraftig røgudvikling: 75 passagerer evakueret fra bus

Dækeksplosion på bus

Kraftig røgudvikling fra et eksploderet busdæk fik tirsdag politi og brandvæsen til at rykke ud til en bus med 75 passagerer på motorvejen i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi nåede da også at sende en melding ud om branden ud på Twitter.

Ifølge vagtchef Søren Strægaard brændte bussen dog ikke, da man nåede frem til stedet, hvor de 75 passagerer var blevet gennet ud af bussen.

- Der var en hel del røg, og man hev alle 75 passagerer ud af bussen, men det viste sig, at der ikke var ild i. Røgudviklingen skyldes formentlig, at bussen er kørt et stykke tid med det eksploderede dæk, siger han til Ekstra Bladet.

Ved mistanken om branden holdt bussen ind på motorvejen ved afkørslen ved Esbjerg Nord.

- Passagererne er kommet me4d en anden bus, og bussen er parkeret, så den ikke er til gene for nogen. Så må selskabet finde ud af, hvad der skal ske med den, siger vagtchefen.

Alarmcentralen modtog brandanmeldelsen klokken 11.45.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere