Kraftig røgudvikling på Frederiksberg

Hovedstadens beredskab melder om kraftig røgudvikling på C.F. Richs vej på Frederiksberg. Køretøjer og mandskab fra tre stationer er sendt til stedet

Video: Privat/Theis Berg Kristensen

Mandag eftermiddag kunne en kraftig søjle af røg observeres tæt på Frederiksberg Hospital.

Årsagen til den store mængde røg var brand i tagpap på C.F. Richs vej.

Samtidig kunne borgere tæt på C.F. Richs vej melde om lyden af en eksplosion.

- Takket være hurtig udrykning og nok mandskab kom der hurtigt styr på situationen, fortæller Michael Møller, vagthavende ved Hovedstadens Beredskab.

Den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Henrik Brix, oplyser til Ekstra Bladet, at man kort efter klokken 15 fik melding om røgudvikling fra et tag, og at der efterfølgende lød er højt brag.

Der er tale om en byggeplads, og braget stammer formentlig fra en gasflaske, der eksploderede under branden. Ingen skulle være kommet til skade, og branden er under kontrol.