Kranie fundet i sø

En dykker har fundet et kranie i en sø

En dykker har mandag fundet et kranie i Buresø ved Slangerup i Nordsjælland.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Kraniet bliver nu undersøgt nærmere, og tirsdag vil søbunden blive undersøgt, oplyser politiet.

Dykkeren var en almindelig borger, der dykkede i søen. Vedkommende kontaktede politiet efter fundet.

Henriette Døssing, presseansvarlig ved Nordsjællands Politi, fortæller, at kraniet blev fundet klokken 20.20, og at det var i den del af søen, der ligger nærmest Slangerup.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere