Kriminalforsorgen til flygtninge: Vi er klar

Arresthuse og fængsler i grænselandet har gjort klar til flygtninge, hvis det bliver nødvendigt

Politiet har flere gange måtte i aktion i forbindelse med flygtningestrømmen til Danmark. Her er det en herboende mand, der føres væk, efter han forgæves har forsøgt at komme ind til en gruppe flygtninge i et tog på Rødbyhavn (Foto: Per Rasmussen)
Politiet har flere gange måtte i aktion i forbindelse med flygtningestrømmen til Danmark. Her er det en herboende mand, der føres væk, efter han forgæves har forsøgt at komme ind til en gruppe flygtninge i et tog på Rødbyhavn (Foto: Per Rasmussen)

Siden søndag har hundredvis af flygtninge krydset den dansk-tyske grænse. De fleste i håbet om at nå Sverige, hvor asylreglerne er noget mildere end de er i Danmark

Flygtningestrømmen over grænsen har sendt politiet i grænselandet på overarbejde og i landets øvrige instanser forbereder man sig lige nu på, hvordan man skal håndtere flygtningestrømmen.

Trafikken af syriske flygtninge til Danmark var allerede i fuld gang i 2013 og 2014, hvor tre herboende menneskesmuglere mod fyrstelig betaling arrangerede transporter af syrere fra Europa til Danmark, lyder tiltalen i sagen. (Foto: Claus Bonnerup) 112 - 9. sep. 2015 - kl. 18:22 Tiltale: Menneskesmuglere bag syrisk flygtningestrøm til Danmark

Menneskemængden har allerede skabt enkelte kontroverser med ordensmagten, der har udarbejdet en plan for, hvordan man skal håndtere eventuelt illegale flygtningene med Kriminalforsorgen.

Det fortæller sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Lars Brysting til Ekstra Bladet.

- Vi er i løbende dialog med politiet i forbindelse med flygtningesituationen og hvad behovet er. Vi har lavet nogle tilpasninger og vi har taget højde for de behov, der kan opstå, og de behov der har været, har vi håndteret, siger Lars Brysting.

En fotograf fra Politiken er klokken 17.10 blevet anholdt, efter at han var blevet bedt om at forlade den gruppe af flygtninge, der går på motorvejen. (Foto: Ernst van Norde) 112 - 9. sep. 2015 - kl. 17:17 Pressefotograf anholdt: Journalister smidt væk fra flygtninge

Han fortæller dog, at man har frigivet ekstra arrestplads i grænseområdet specielt til formålet.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, præcis hvor meget plads vi har frigivet og de nærmere omstændigheder omkring det, siger sikkerhedschefen onsdag aften.

Se også: Stort galleri: Her sprinter flygtninge ind i Danmark

Tidligere på dagen blev tre flygtninge anholdt, da de forsøgte at flygte fra et tog i Rødbyhavn og for kort tid siden blev en pressefotograf arresteret, da han fulgte flygtningestrømmen på den sønderjyske motorvej.