Kriminelle ødelægger stærekasse: Politiet så det på Snapchat

Natten til torsdag blev en stærkekasse ødelagt i Albertslund, hvorefter gerningsmændene lagde en videooptagelse på Snapchat

Sådan ser stærekassen ud nu. Video: Mathias Øgendahl

En stærekasse på Roskildevej 22 i Albertslund blev natten til torsdag ødelagt.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

Politiet fortæller, at de oprettede en anmeldelse efter at have set en video på Snapchat. Videoen viser gerningsmændene ødelægge stærekassen.

- De har smadret ruden, hvor kameraet sidder bagved, så stærekassen er ude af funktion. De bruger en hammer eller et dækjern, ligner det på videoen, siger vagtchef ved Københavns Politi, Morten Steen, til Ekstra Bladet.

På videoen står teksten 'Når man stiller sådan nogle Homo klodser op af Blokland 2620'.

Vagtchefen mener ikke, at der er en decideret modstand mod stærekasserne, der måler bilisternes fart, men han er klar over, at de irriterer mange.

- De fleste er vel ikke specielt stor tilhænger af dem generelt, fordi de resulterer i, at folk får bøder, siger Morten Steen.

Politiet ved endnu ikke hvornår eller om, der bliver sat en ny stærekasse op samme sted.

Over artiklen kan du se ødelæggelserne af stærekassen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere