Krisecentre afviser to ud af tre: Sender kvinder ud i armene på voldsmænd

4561 gange fik voldsramte kvinder et 'nej, vi har ikke plads', når de henvendte sig til et krisecenter i 2016. Det svarer til 61 procent – i princippet bliver de sendt direkte tilbage i armene på voldsmanden

Seks ud af ti voldsramte kvinder må kigge langt efter en plads på krisecenter, fordi de er fyldt op. Problemet er især voldsomt i de største byer, men Danner og Landsforeningen af Kvindekrisecentre kalder tallet alarmerende højt. Foto: Ritzau Scanpix.
Seks ud af ti voldsramte kvinder må kigge langt efter en plads på krisecenter, fordi de er fyldt op. Problemet er især voldsomt i de største byer, men Danner og Landsforeningen af Kvindekrisecentre kalder tallet alarmerende højt. Foto: Ritzau Scanpix.

Foran den store, lukkede, flaskegrønne port står en kvinde.

I den ene hånd har hun en plastikpose med sine allermest nødvendige ejendele: Mobiloplader, pung, nøgler, måske lidt makeup til at dække de blå mærker. I den anden hånd har hun sit barn.

Det har taget mange overvejelser og lange tilløb at nå hertil. Til porten ved krisecentret Dannerhuset.

Kvinden banker på og venter på sin redning.

– Så er det, at vi må skuffe hende. For vi har desværre ikke plads. Kvinden må tage sit barn og sin pose og gå igen, siger Lisbeth Jessen, der er direktør i Danner, og fortsætter:

– Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe den enkelte kvinde videre – enten med sikkerhedsstrategier, eller vi forsøger at henvise hende til et andet krisecenter. Men i princippet sender vi hende ud til ingenting – og i rigtig mange tilfælde er det lig med, at vi sender hende ud i armene på sin voldsmand igen.

– Men endnu værre ... Vi sender også børnene tilbage i volden. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og jeg synes, det er uacceptabelt.

Livsfarligt at afvise
I Danner var de sidste år nødt til at afvise hele 76 procent af alle henvendelser fra voldsudsatte kvinder. Det svarer til 340 henvendelser.

– Hvordan er det at skulle afvise så mange kvinder, der er udsat for vold og ikke har andre steder at gå hen?

– Det er mega-frustrerende, og vi føler os utilstrækkelige, siger Lisbeth Jessen fra Danner.

Men antallet af afvisninger er ikke alene alarmerende højt – det kan også have meget alvorlige konsekvenser, advarer Danner-direktøren.

– Vi ved, at risikoen for, at kvinderne kommer meget voldsomt til skade – eller endda at blive slået ihjel af deres partner – ligger lige omkring bruddet. Så vi sender dem ud til noget, der kan være livsfarligt. Det har jeg det da ikke godt med.

Her kan du få hjælp:

Er du udsat for vold, eller kender du nogen, der er? Kontakt da et af nedenstående numre:

Lev uden vold: 70 20 30 82 – døgnet rundt.

Danner: 33 33 00 47 – døgnet rundt.

Oversigt over krisecentre i Danmark og deres kontaktoplysninger: www.lokk.dk/Faa-hjaelp-her/Oversigt-over-krisecentre/

Regionalt bestemt
På landsplan er tallet lidt lavere end hos Danner– men stadig uhørt højt, lyder det fra Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK).

Ifølge den seneste opgørelse fra Socialstyrelsen blev der på landets krisecentre afvist 4561 henvendelser fra kvinder i 2016.

Det svarer i gennemsnit til, at samtlige af de 47  kvindekrisecentre i Danmark har måttet afvise 61 procent af kvindernes henvendelser.

– Det er helt vildt højt. Men det er meget regionalt bestemt og med store udsving. Københavns-området og andre storbyer er markant mere pressede end de er i Nordjylland. Der ud over ved vi ikke, hvor mange gengangere, som tallet dækker over, lyder det fra LOKK’s formand Lene Johannesson, der dog for nuværende glæder sig over, at fire nye krisecentre på kort tid er åbnet og har givet adgang til 50 nye pladser rundt om i landet.

Men regnestykket er i virkeligheden heller ikke svært. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er 33.000 kvinder udsat for ’vold i nære relationer’, mens der findes 476 krisecenter-pladser i Danmark. Det betyder, at der er cirka 70 kvinder om én plads – uanset antallet af børn.

Forfærdeligt at sige nej
Det tager i gennemsnit syv forsøg for en voldsramt kvinde at forlade sin voldelige partner, før det lykkes. Vejen til krisecentrets indgangsporte – eller til at taste krisecentrets telefonnummer og ringe op – er altså ekstremt lang.

– Hvad gør det ved kvinderne, der endelig har samlet styrke nok til at forlade volden, at I afviser dem?

– Det er jo det, der er så forfærdeligt. Det er mennesker, der er helt nede at bide i græsset, og som har sat alt på et bræt for at komme væk fra volden. De tror på, at vi kan hjælpe dem. Det kan vi så bare ikke.

– Det er blot endnu et nederlag, endnu en ydmygelse, de føler, de kan klistre på deres i forvejen elendige selvbillede.

Socialminister Mai Mercado: Ikke noget akut problem

Det er rigtigt, at der er stor efterspørgsel af krisecenterpladser, det erkender den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado.

Men generelt er der ikke noget akut pladsproblem, forsikrer hun.

- Kvinder, der er udsat for vold derhjemme, skal kunne få plads på et krisecenter, hvis hun ønsker det. Og sådan er det også i dag. Hvis der ikke er plads på det krisecenter, en kvinde henvender sig til, henviser centret hende typisk til et andet center, skriver børne- og socialministeren i en mail.

- Afviste kvinder får ved afvisning tilbudt plads et andet sted. Men der kan være masser af årsager til, at en kvinde og hendes barn/børn ikke bare kan rykke til den anden ende af landet. Mener ministeren, at kvinderne er for forkælede, når de ikke vil rykke sig til den anden ende af landet?

- Voldsramte kvinder skal have den hjælp, de har brug for, og en akut plads på et krisecenter, når det er nødvendigt. Der skal selvfølgelig tages udgangspunkt i kvinden og hendes behov, men i akutte tilfælde kan det være, at hun skal lidt længere væk, skriver ministeren, som dermed undlader at svare på spørgsmålet.

Mai Mercado skriver videre, at der er fokus på det store pres på pladserne især i hovedstadsområdet, hvorfor der er oprettet flere krisecenter-pladser.

Fem former for vold i nære relationer:

Fysisk vold

Den synlige voldsform, som giver blå mærker, brændemærker fra en cigaret og andre fysiske skader. Fysisk vold kan være at blive slået, sparket, rusket, brændt med en cigaret, få revet håret af eller blive overfaldet med eller uden våben.

Blive forhindret i at sove eller spise. Fysisk vold og frihedsberøvelse er ulovligt (Straffeloven §245)

Psykisk vold

Den mest udbredte voldsform, som næsten alle, der flytter på krisecenter, har været udsat for (uden selv at vide det).

Skaderne ved psykisk vold er usynlige, og derfor er det svært at opdage for andre – og for offeret selv.

Psykisk vold er systematiske trusler, ydmygelser eller nedgørelser. Det nedbryder offerets selvtillid, og hun tilpasser sig voldsmandens krav.

Gentagen psykisk vold er ikke selvstændigt kriminaliseret.

Digital vold hører under den psykiske vold.

Seksuel vold

Offeret bliver tvunget til en seksuel handling mod sin vilje. Sex er når begge er enige om, hvad der skal ske. Alt andet er seksuel vold.

Det er også seksuel vold at få overskredet sine seksuelle grænser – for eksempel at blive filmet under seksuel handling uden samtykke, eller bliver tvunget til seksuelle handlinger med andre.

Materiel vold

Voldsudøveren ødelægger bevidst et andet menneskes personlige ejendele. Det kan være tøj der bliver revet i stykket, ejendele med særlig affektionsværdi, computere eller smykker.

Det karakteristiske ved denne voldsform er, at det oftest er den udsattes ting, typisk kvindens eller børnenes, som bliver ødelagt og sjældent voldsudøverens egne eller deres fælles ting.

Økonomisk vold

Her bliver den voldsudsatte forhindret i at styre sin egen økonomi, for eksempel ved at blive nægtet at tjene penge, eller kvinden skal aflevere de penge, hun rent faktisk tjener.

Det er også økonomisk vold, hvis den voldsramte bliver tvunget til at bede udøveren om lommepenge og penge til mad.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere