Kristian Jensen afviser ændring af formandskabet

Nu reagerer Kristian Jensen på Claus Hjort Frederiksens Facebook-opslag

Allerede efter det ellers afvæbnende pressemøde fredag var Claus Hjort ude at skyde med skarpt mod Kristian Jensen. Nu optrappes kampen så yderligere. Bliv orienteret her. Foto/producer: Kenneth Meyer/Lasse Brøndal

Venstres næstformand, Kristian Jensen, vil ikke høre tale om en ændring af den aftale, som han indgik med Lars Løkke Rasmussen i Odense i 2014 under det famøse formandsopgør.

- Der er ingen ændring i formandskabet i Venstre, siger Kristian Jensen til TV2 News.

- Det er klart, at der er tider i politik, der er sjovere. Det sjoveste i politik er at tale om politik, ikke om politikere.

- Jeg er gået ind i politik, fordi jeg vil være med til at forandre samfundet. Jeg vil gerne være med til at skabe den forandring i en liberal retning, som jeg synes, at Danmark skal have, siger Kristian Jensen til TV2 News.

Han fastslår efterfølgende, at der er tale om en aftale mellem Lars Løkke Rasmussen og ham selv. Den aftale kan ikke brydes af en tredjepart, lyder det fra den 48-årige politiker.

Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen vil have Kristian Jensen til at gå af som Venstres næstformand.

Det skriver han søndag i opslag på Facebook.

'På Venstres sommergruppemøde, som tegner Venstres politiske kurs, blev det slået klart fast, at det er partiets formand og statsministerkandidat, som tegner Venstres politiske kurs. Det delte formandskabs tid er forbi,' skriver han blandt andet.

Åben V-krig
Med det delte formandskab undlod Kristian Jensen ved den lejlighed at udfordre Lars Løkke Rasmussen som Venstres formand.

Kristian Jensen og Venstre var meget i vælten i sidste uge. 

Claus Hjort Frederiksen beskyldte fredag på partiets sommergruppemøde Kristian Jensen for at være illoyal over for Lars Løkke Rasmussen.

Hjort mente, at Kristian Jensen derfor måtte gå af som næstformand.

Baggrunden for Hjorts udfald var, at Kristian Jensen torsdag havde givet et interview til Berlingske. Her slog næstformanden fast, at Venstre efter næste valg skal gå efter et rent borgerligt regeringssamarbejde.

Det var stik imod det, som Lars Løkke Rasmussen lagde frem i valgkampen. Dagen før folketingsvalget 5. juni gjorde den daværende statsminister en SV-regering til sin førsteprioritet.

Claus Hjort Frederiksen under Venstre sommergruppemøde. Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix Dansk politik - 9. aug. 2019 - kl. 14:01 Hjort i åbent angreb på Kristian Jensen

Venstres sommergruppemøde. Foto: Kenneth Meyer Dansk politik - 9. aug. 2019 - kl. 13:26 Drama i Venstre: Kristian Jensen vil blive, men tager kritik 'til efterretning'

Claus Hjort Frederiksen. Foto: Ritzau Scanpix Dansk politik - 9. aug. 2019 - kl. 11:08 Claus Hjort kræver Jensens afgang

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere