Kritik af politiets narkopatruljer: Ren symbolpolitik

Civilklædte betjente med narkohunde kontrollerer vilkårlige borgere i bybilledet, men metoden møder nu skarp kritik

Midt- og Vestsjællands Politi bruger ikke kun civilklædte betjente med narkohunde til at kontrollere vilkårlige borgere under Roskilde Festival. Foto: Christian Kloster
Midt- og Vestsjællands Politi bruger ikke kun civilklædte betjente med narkohunde til at kontrollere vilkårlige borgere under Roskilde Festival. Foto: Christian Kloster

Igen i år kontrollerer civil-klædte betjente i følgeskab med narkohunde gæster på og omkring Roskilde Festival.

Men Midt- og Vestsjællands Politi benytter sig ikke kun af de vilkårlige kontroller, når det er festivaltid. Året rundt kan du risikere at møde civile narkohunde-patruljer på gaden, og fremgangsmåden møder nu skarp kritik fra overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom.

Ingen effekt
Hos Midt- og Vestsjællands Politi fortæller kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard, at betjentene i langt de fleste tilfælde kun konfiskerer mængder, der kategoriseres som værende til eget forbrug, men siger samtidig, at de anser indsatsen for at have en præventiv effekt.

Politikredsen har i en årrække blandt andet også benyttet sig af uanmeldte razziaer på gymnasier, hvor eleverne og deres ejendele blev undersøgt af narkohunde.

Den præventive virkning skal man dog ifølge Henrik Rindom kigge langt efter.

– Helt overordnet kan man sige, at uanset hvad politiet har gjort for at komme stofferne til livs, så har vi i Danmark kun set en stigning i forbruget.

– Denne type aktioner har absolut ingen virkning. Det er ren symbolpolitik, så man kan sige, at ’vi gør en indsats i Roskilde,’ siger han.

Folk skal hjælpes
Hos politikredsen har man direkte adspurgt også svært ved at argumentere for, at metoden med vilkårlige narkohunde-patruljer har medført, at færre mennesker ryger hash eller tager andre stoffer, end før man begyndte kontrollere tilfældige mennesker på gaden.

– Vi har lavet den her type indsatser i hvert fald i et par år. Men vi har ikke statistisk belæg for at sige, at der er færre, der ryger hash i dag, fortæller Martin Bjerregaard.

Ifølge Henrik Rindom peger stort set alle pile inden for forskningen i retning af, at man i højere grad skal fokusere på at hjælpe folk frem for at straffe dem, hvis man oprigtigt ønsker at få dem til at stoppe med eksempelvis at ryge hash. Hos Center for Rusmiddelforskning erklærer Centerleder og professor Torsten Kolind sig enig i vurderingen.

Men det er ikke politiets opgave at hjælpe folk i afvænning, fortæller Martin Bjerregaard.

– Vi formidler ikke kontakt til for eksempel misbrugsbehandling, når vi giver folk en bøde. Det er et personligt ansvar hos den enkelte borger, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere