Kritisk socialpædagog: Jeg vil ikke være den næste der bliver myrdet

Socialpædagog Charlotte Roles har nu fået en skriftlig advarsel fra Københavns Kommune

Socialpædagog Charlotte Roles(FOTO: PRIVAT)
Socialpædagog Charlotte Roles(FOTO: PRIVAT)

Efter drabet på den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen, der lørdag blev stukket ihjel af en psykisk syg beboer på det socialpsykiatriske bocenter Lindegården i Roskilde, der hører under Københavns Kommune, træder socialpædagog Charlotte Roles nu frem.

Grundlovsforhøret blev afholdt lørdag ved retten i Holbæk (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 14:10 Vivis sidste ord: 'Det var ham, der gjorde det'

112 - 26. mar. 2016 - kl. 16:06 Vivis kollega: Om natten udbryder ragnarok

Hun var ansat på bostedet Ringbo i Bagsværd, da den 37-årige kollega Dorthe Christiansen 2. december 2013 blev myrdet af en 72-årig sindslidende beboer.

Siden var hun med i en gruppe, som voldsomt kritiserede forholdene på Ringbo.

Råbte ledelsen op
- Drabet på en medarbejder på Lindegaarden er dybt tragisk og så forfærdeligt, som det kan være. Jeg husker tydeligt, da Dorthe blev slået ihjel på Ringbo. Vi var en række ansatte, der råbte ledelsen op. Der var mange ting, der ikke gik efter bogen, og jeg har hele tiden vidst, det ville ske igen, siger Charlotte Roles.

- Københavns Kommune snakker om sikkerhed, hver eneste gang der er sket noget alvorligt. Men realiteterne er, at man ofte arbejder alene, og at man har nogle borgere, der ikke bør bo på de bosteder, hvor de gør.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 13:16 Centerchef om drabssigtet: Han burde ikke have været her

Foto: Region Midtjylland 112 - 27. mar. 2016 - kl. 17:58 Psykisk syg amok på bosted på Djursland

- De bliver ofte udskrevet for hurtigt fra en lukket afdeling, fordi der ikke er plads. Og så bliver de bare sendt tilbage til bosteder, hvor man ikke kan håndtere de meget syge borgere, siger Charlotte Roles.

Også på bostedet CAS 6/ Nørrebrovænge, der hører under handicapområdet i Københavns Kommune, arbejder medarbejderne alene, siger hun.

- Man er alene om fem-seks borgere og har et alarmsystem, der ikke virker, hvilket jeg også har kritiseret. Og der var slet ikke tilstrækkeligt personale til at tage sig af en ung autisk beboer, der boede på stedet.

Grundlovsforhøret blev afholdt ved retten i Holbæk (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) 112 - 26. mar. 2016 - kl. 11:53 30-årig stak kvinde ned: 'Stemmerne sagde, jeg skulle slå ihjel'

Cas 6, Nørrebro Vænge, er et botilbud under Center for Autisme og Specialpædagogik for beboere med nedsat funktionsevne og psykiske problemstillinger. Botilbuddet hører under handicapområdet i Københavns Kommune.

Brokkede sig: Fik advarsel
- På et personalemøde har jeg givet udtryk for, at det er kritisabelt, og at der er mange medarbejdere på stedet – inklusive mig selv, der er bange for at være alene med en ung autistisk borger på bostedet og bange for at blive sendt alene ud efter ham, når han gik ud i Nørrebroparken, siger Charlotte Roles.

Se også: Ansat på bosted dræbt: 30-årig beboer anholdt

Se også: DF efter sosu-drab: Elever skal have alarmer

- Efterfølgende har jeg i min e-boks fået en indkaldelse til en tjenstlig advarsel, fordi jeg har stillet kritik til den opgave, som ledelsen har pålagt mig, og har fået at vide, at jeg har undermineret ledelsen, og at jeg skal gøre, som ledelsen siger.

Sygemeldt
- Det harmonerer ikke med, at Københavns Kommune i forbindelse med det tragiske drab på Center Lindegården igen går ud og siger, at man skal være obs på sikkerheden. Det er dybt kritisabelt.

Charlotte Roles er p.t. sygemeldt.

- Min leder kender jo godt til min historie på Ringbo, hvor jeg har sagt farvel til en kollega, der er blevet slået ihjel. Det magter jeg ikke igen. Jeg føler, mit liv er i fare.

Borgercenterchef Lasse F Steenland, Socialforvaltningen, Borgercenter Handicap i Københavns Kommune, stiller sig uforstående overfor Charlotte Roles kritik.

- Københavns Kommune har den 16. januar i år givet hende en skriftlig advarsel for at demonstrere samarbejdsvanskelighed, have udvist illoyalitet overfor kolleger og ledelse og optrådt uhensigtsmæssigt og uprofessionelt overfor en beboer.

Se også: Topmøde om drab på job: Masterplan i støbeskeen

- Er det almindeligt, at man som ansat på en af Københavns Kommunes institutioner bliver pålagt at arbejde alene med svært udadreagerende borgere?

- Nej, det er ikke almindeligt. Der er klare procedurer. Vi har borgere,  der har udadrettet adfærd qua deres handicap og har det, der hedder vold som utryksform.  Det kan være hvis man ikke kender dem, eller stiller dem overfor nye situationer, at de slår ud med armen eller kaster med en kop. Der er tilrettelagt  procedurer og risikovurderinger for, hvordan man  pædagogisk arbejder med disse borgere. Alt er minutiøs planlagt, hvis de har den adfærd.

- Men det siger Charlotte Roles, at hun er blevet?

- Det må stå for Charlotte Roles egen regning. Mig bekendt er det ikke tilfældet. Og det er heller ikke det, der står i de instrukser, der er lokalt på bostedet, siger borgercenterchefen.

Efter at artiklen blev publiceret første gang, er der fremkommet nye oplysninger, der gør, at artiklen er blevet redigeret.

1 af 2 57-årige Vivi Nielsen blev lørdag stukket ihjel af en psykisk syg beboer på sit arbejde på Lindegården i Roskilde. /FOTO: Privat
2 af 2 Socialpædagog Charlotte Roles(FOTO: PRIVAT)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere