Krydstogtskibet med 1373 personer ombord er reddet i havn

Krydstogtskibet Viking Sky, som har været genstand for en større redningsaktion weekenden igennem, er nu nået i havn

Et krydstogtskib med 1373 personer ombord er nu blevet reddet i havn i den norske by Molde.

Skibet Viking Sky udsendte en mayday-melding lørdag klokken 14, og siden har de norske myndigheder kæmpet med at få evakueret de ombordværende personer med helikoptere.

Det lykkedes dem at få evakueret over 400 personer, hvoraf 20 blev sendt direkte videre på hospitalet. Tre af dem med alvorlige skader.

Evakueringerne forsatte natten igennem og frem til søndag omkring klokken 10.30, hvor man indstillede helikopternes evakueringsarbejde, fordi skibet nu havde fået gang i tre af de fire motorer og var på vej i havn.

Der blev desuden brugt slæbebåde til at guide skibet sikkert ind mod land.

Gennem hele redningsarbejdet har de været udsat for voldsomt vejr, og man anslår, at der har været bølger på op mod 15 meter, da det var allerværst.

LIVE

Samfund - 24. mar. 2019 - kl. 15:40 Ægtepar reddet i helikopter: - Noget helt specielt

Michael Hansen vurderer, at beredskabet har ageret helt efter bogen.
Foto: Billede fra Simac 112 - 24. mar. 2019 - kl. 12:49 Ekspert om redningsaktion: - Det er en dygtig kaptajn

Viking Sky mens det var rigtig slemt. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 24. mar. 2019 - kl. 07:30 Danmark sender helikopter til evakueringsaktion