Kuffert-drab: Datter idømt 10 års fængsel

19-årige Heather Mack har født en datter i fængslet på den indonesiske ferieø

Det unge amerikanske par, Heather Mack og Tommy Schaefer, er blevet dømt i den makabre sag om drabet på Sheila von Wiese Mack på Bali sidste år. (Foto: AP)
Det unge amerikanske par, Heather Mack og Tommy Schaefer, er blevet dømt i den makabre sag om drabet på Sheila von Wiese Mack på Bali sidste år. (Foto: AP)

En amerikansk kvinde er blevet idømt 10 års fængsel for medvirken til drab på sin mor, der blev fundet død i en kuffert ved et luksushotel på ferieøen Bali i 2014. Det skriver Associated Press.

19-årige Heather Mack risikerede dødsstraf for drab på moren, Sheila von Wiese Mack, men de indonesiske myndigheder fandt formildende omstændigheder.

Heather Mack har under retssagen født en datter i fængslet, som hun har fået med kæresten Tommy Schaefer.

Tommy Schaefer, der har erkendt drabet på svigermor, blev samtidig idømt 18 års fængsel ved en særskilt retssag.

Liget af Sheila von Wiese Mack blev fundet i en kuffert, som lå i bagagerummet på en taxi foran det femstjernede St. Regis Hotel i Nusa Dua-ferieområdet på Bali.

Heather Mack og Tommy Schaefer blev efterfølgende anholdt på et andet hotel i badebyen Kuta.

Politiet rettede søgelyset mod Tommy Schaefer, der forklarede, at han havde været oppe at skændes med svigermoren, inden hun blev fundet død.

Den 62-årige kvinde havde adskillige sår i hovedet og bar præg af at have været i slagsmål, forklarede en læge under retssagen.

Sheila von Wiese Mack, der kom fra Chicago, havde tilbragt nogle dage på hotellet sammen med sin datter, inden den 21-årige kæreste sluttede sig til selskabet.

Heather Mack har født en datter i fængslet. Spekulationerne har gået på, at moren blev dræbt over et skænderi om datterens graviditet. (Foto: AP)
Heather Mack har født en datter i fængslet. Spekulationerne har gået på, at moren blev dræbt over et skænderi om datterens graviditet. (Foto: AP)

Liget af Sheila von Wiese Mack blev fundet i en kuffert i bagagerummet på en taxi foran det femstjernede St. Regis Hotel på Bali. (Foto: AP)
Liget af Sheila von Wiese Mack blev fundet i en kuffert i bagagerummet på en taxi foran det femstjernede St. Regis Hotel på Bali. (Foto: AP)

Tommy Schaefer (th.) tilstod drabet under retssagen, men han hævdede, at han handlede i selvforsvar. (Foto: AP)
Tommy Schaefer (th.) tilstod drabet under retssagen, men han hævdede, at han handlede i selvforsvar. (Foto: AP)

Da politiet på Bali fandt de to unge, som er fra Chicago, lå de og sov på et andet hotel. (Foto: AP)
Da politiet på Bali fandt de to unge, som er fra Chicago, lå de og sov på et andet hotel. (Foto: AP)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere