'Kuffertmanden' i retten: Tiltalt for to voldtægter og et kvindemord

31-årig mand skal i dag i retten i Lyngby forsvare sig mod tiltale for voldtægt af to og drab på en tredje logerende, der alle lejede sig ind på mandens værelse i forskellige perioder af foråret og sommeren 2014

Den 48-årige italienske kvinde fandt værelset hos den 31-årige udlejer via nettet. (Foto: Ekstra Bladet)
Den 48-årige italienske kvinde fandt værelset hos den 31-årige udlejer via nettet. (Foto: Ekstra Bladet)

RETTEN I LYNGBY (Ekstra Bladet): I første omgang blev en 31-årig mand fra Lyngby løsladt.

Det var, da politiet alene sigtede ham for en voldtægt af en 29-årig logerende, som han havde haft boende i sin lejlighed i en periode i løbet af foråret 2014.

Dommeren mente ikke, at der var begrundet mistanke for, at manden var skyldig i sigtelsen. Der var ingen fysiske skader på den 29-årige kvinde eller andre objektive beviser. Sagen stod påstand mod påstand, så retten i Lyngby løslod den 31-årige, og løsladelsen blev stadfæstet af Østre Landsret.

Se også: Derfor blev 'Lyngbymanden' løsladt

Men da politiet 29. juli fandt liget af en kvinde, som havde boet hos manden, og som var blevet dræbt og lagt i en kuffert, blev indicierne for stærke.

Kufferten blev fundet i et grønt område tæt på Helsingør-motorvejen.

Se også: Politiets teori: Kvalt og fragtet væk i cykeltrailer

Manden blev dagen efter varetægtsfængslet med en sigtelse for voldtægt af en 29-årig logerende og drab på den 48-årige italiener Giancarla Coppi.

Og så tildelte pressen manden tilnavnet 'udlejeren fra helvede' og 'kuffertmanden', fordi der pludselig blev tegnet et mønster.

Siden har efterforskningen vist, at også en tredje kvinde - en filippinsk studerende - hævder at have været udsat for voldtægt af manden på et tidligere tidspunkt.

Se også: Tiltale: Kuffert-manden voldtog filippinsk au-pair pige

Men 'udlejeren fra helvede' havde angiveligt truet filippineren så gevaldigt, at hun ikke turde gå til politiet, som alene fik kendskab til den sag, fordi man selv rettede henvendelse til nogle af de tidligere lejere på adressen.

Den tiltalte nægter sig skyldig i voldtægt og drab, men erkender vold med døden til følge, oplyser hans forsvarer, Lone Refshammer, til Ritzau.

Efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi, Henning Svendsen, kalder sagen speciel.

- Omstændighederne er specielle i denne sag, fordi manden benytter sig af, at han har kvindelige logerende boende og udnytter dem, siger efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi Henning Svendsen til Ritzau og fortsætter:

- Vi får aldrig at vide, hvad der egentlig var hensigten i forbindelse med det, der endte som et drab, men det er nærliggende at tro, at det var seksuelt betonet.

Den 31-årig mand er genstand for særdeles grundig eftersøgning. (Privatfoto) Krimi Drabssigtet kan være ny Amagermand

I dag begynder så retssagen mod manden. Der er afsat fem dage til sagen. På førstedagen er der alene afsat tid til at afhøre den tiltalte, mens vidnerne vil blive ført på andendagen.

Ekstra Bladet er til stede i retten, og Ritzau live-blogger fra retssagen. Du kan følge med fra kl. 9.15.

1 af 3 Liget af den 48-årige blev skjult i en kuffert og kørt væk på en cykeltrailer.
2 af 3 Området hvor liget blev dumpet i et krat tæt på Helsingør-motorvejen.
3 af 3 Den 48-årige italienske kvinde fandt værelset hos den 31-årige udlejer via nettet. (Foto: Ekstra Bladet)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere