Kuffertmanden idømt forvaring og udvist

Den 31-årige syrer, som tidligere i dag blev kendt skyldig i drab og to tilfælde af voldtægt er idømt forvaring på ubestemt tid

Den drabsdømte Ghiath Eddin Sukkar i Retten i Lyngby. 
Tegning: Jørgen Bitsch
Den drabsdømte Ghiath Eddin Sukkar i Retten i Lyngby. Tegning: Jørgen Bitsch

Den 31-årige syrer Giath Eddin Sukkar er skyldig i drab og to tilfælde af voldtægt samt usømmelig omgang med lig. Det afgjorde retten i Lyngby i dag efter flere retsmøder i sagen om den dræbte Giancarla Coppis, som blev fundet død i en kuffert i Nordsjælland sidste år.

Efterfølgende skulle retten tage stilling til strafudmålingen i sagen, og et enigt nævningeting dømte, at den 31-årige skal idømmes en forvaringsdom og derudover udvises med indrejseforbud i Danmark for bestandigt.

Det betyder, at den 31-årige syrer, der har haft asyl i Danmark siden 2012, er blevet idømt en af landets hårdeste straffe.

Anklager: han er farlig
I forbindelse med strafudmålingen blev en personundersøgelse fra retslægerådet fremlagt for dommer og nævninge af anklager Bente Schnack.

Undersøgelsen klargjorde, at den 31-årige syrer ikke er sindssyg, men lider af posttraumatisk stress, PTSD, og derudover lider af depression. Ifølge undersøgelse har den 31-årige Giath Eddin Sukkar 'manglende indlevelse i andre menneskers situation og frembyder en nærliggende fare for andres liv herunder især kvinder'.

Henrik Andersen (tv) blev blandt andet dømt for at have smidt en kvinde i havnen og ventet på, at hun ville dø. Ghiath Sukker (th), også kendt som kuffertmanden, risikerer en forvaringsdom for drab og voldtægt. (Tegninger: Jørgen Bitsch) Krimi Her er årets farligste forbrydere

Den vurdering uddybede anklager Bente Schnack i sin procedure før strafudmåling.

- Der er her i sagen tale om helt tilfældige mennesker, der har krydset hans vej, og som den her kriminalitet er gået ud over. Tiltalte er farlig, og vi ved ikke, om han ikke også er farlig om ti år, sagde Bente Schnack i retten i Lyngby.

Under anklagerens procedure græd Giath Eddin Sukkar, der ellers ikke har vist de store følelser under dagens retsmøde.

Med et hvidt lommetørklæde i den ene hånd og hænderne omkring sig selv, sad han stille og lyttede til anklagerens ord.

Forsvarer: Giancarla pressede ham
Forsvarsadvokat Lone Refshammer forsøgte under sin procedure at nedsætte den eventuelle strafudmåling på 12 år, som normalt gives i sager om drab. Forsvarsadvokaten argumenterede for, at den 31-årige Giath Eddin Sukkar blev presset ud i en stressende situation af den nu afdøde Giancarla.

De to kom op og skændes, da Giancarla ville have penge tilbage fra sin husleje.

- Hun forsøgte at spille på hans frygt, han var bange for politiet, og hun truede med at ringe til dem. Derfor mener jeg, at man kan overveje at gå under 12 års fængsel i strafudmålingen, sagde hun i sin procedure.

Dommeren forklarede, at nævningetinget især havde lagt vægt på retslægerådets vurdering af Sukkar som farlig. Om udvisningen sagde han følgende:

- Vi er klar over, at der problemer med Syrien, men spørgsmålet om udsendelse kan man tage, når det bliver aktuelt.

Den 31-årige dømte udbad sig betænkningstid med henblik på at anke dommen til landsretten.

1 af 2 Det var i denne stuelejlighed, italienske Giancarla Coppi blev kværket og pakket i en kuffert. privatfoto
2 af 2 Den drabsdømte Ghiath Eddin Sukkar i Retten i Lyngby. Tegning: Jørgen Bitsch
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere