Kummefryser-morder står frem: Sådan flyttede jeg liget

Gerningsmændene fortæller nu om motivet og udførelsen af en af danmarkshistoriens mest udspekulerede drabssager

Betjentene kunne ikke tro deres egne øjne, da de åbnede låget på kummefryseren.

Betjentene kan ikke tro deres egne øjne, da de kigger under låget på kummefryseren.

Under et stivfrossent tæppe gemmer sig liget af en mand.

Det uhyggelige fund i et skur i Jyllinge i sommeren 2004 bliver starten på et af de mest usædvanlige drabssager i nyere tid.

Nu fortæller to af sagens gerningsmænd om motivet bag drabet, og hvordan liget i flere uger blev gemt væk i kummefryseren.

Det sker i programmet 'Forbrydelsen', som bliver sendt i aften klokken 21.00 på Kanal 5.

I flere uger lykkedes det Jan Freese og Lis Malan at skjule deres drabsoffer i en kummefryser. Nu fortæller de for første gang om detajlerne bag drabet. Foto: Discovery Networks
I flere uger lykkedes det Jan Freese og Lis Malan at skjule deres drabsoffer i en kummefryser. Nu fortæller de for første gang om detajlerne bag drabet. Foto: Discovery Networks
 

Det er Jan Freese og Lis Malan, der lader seerne komme helt tæt på den ugerning, som gav dem flere års fængsel. Et drab, de to mener, at de var nødt til at udføre for at redde deres eget liv fra en voldelig plageånd.

I programmet afslører Jan Freese, at han også måtte flytte liget fra en kummefryser til en anden, da den første fryser kort efter drabet gik i stykker.

– Det er ikke smart med et lig i, for det lugter ikke særligt godt, siger Jan Freese om den paniske situation, som han sammen med sin veninde stod i, da fryseren havde været slukket i to dage.

– Vi skulle have ham op af den ene og ned i den anden. Det var meget ubehageligt. Alene det at åbne fryseren og se ham. Jeg kunne slet ikke holde det ud, fortæller Jan Freese, der iklædte sig to kedeldragter og fire handsker. Fra jobbet som mekaniker havde han taget en motorlift, som blev monteret i loftet af skuret.

– Jeg fik ham tøet så meget op, at jeg kunne vride ham løs med en skovl nede i bunden af fryseren. Så hev jeg ham op, fortæller Jan Freese som ikke kunne få sig selv til at kigge på det menneske, han havde været med til at slå ihjel.

– Det var bare med at få det gjort. Jeg kunne slet ikke holde det ud, siger Jan Freese i programmet.

En af sagens efterforskere, den nu pensionerede drabschef Ove Pedersen, fortæller også, hvordan Roskilde Politi kom på sporet af det skjulte drab med hjælp fra den kriminelle underverden.

- Jeg har oplevet mange andre specielle drabssager, men aldrig at man har skaffet sig af med liget i en fryser, fortæller den tidligere drabschef blandt andet i programmet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere