Kundbypigen dømt for bestikkelse

Tilbød fængselsbetjent 5000 kr., hvis han skaffede hende en mobil

Kundbypigen var blot 15 år, da hun blev dømt for terrorplaner mod to skoler. Privatfoto
Kundbypigen var blot 15 år, da hun blev dømt for terrorplaner mod to skoler. Privatfoto

Den nu 19-årige Natascha Colding-Olsen, der også er kendt som Kundbypigen, er onsdag blevet idømt 20 dages fængsel ved Retten i Glostrup i en sag om bestikkelse.

Hun er kendt skyldig i at forsøge at bestikke en fængselsfunktionær i Herstedvester Fængsel, hvor hun afsoner en dom på otte år for sine planer om at angribe to skoler med hjemmelavede bomber.

I januar i år modtog hun en anden dom på 40 dages fængsel for trusler mod sin tidligere mentor og lærer.

I fængslet tilbød hun i midten af januar en fængselsbetjent op til 5000 kroner, hvis han skaffede hende en telefon.

Dette skete, få dage efter at hun blev dømt for trusler.

Selv nægtede hun sig skyldig, men valgte at modtage dommen.

- Hun vil bare gerne videre i sit afsoningsforløb, lød det fra den unge kvindes forsvarer, Mette Grith Stage, da dommen var afsagt.

Se også: Kundbypigen dømt for dødstrussel: - Jeg reagerede i affekt

Se også: 27-årig sad fængslet: Får 331.600 kr.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere