Kundbypigens forsvarer: Vi glæder os til nye øjne på sagen

Den 17-årige Natascha Colding-Olsen - også kendt som Kundbypigen - anker sin dom fra Byretten med ønske om frifindelse i Landsretten

Foto: ask fm
Foto: ask fm

Kundbypigens forsvarer Mette Grith Stage oplyser onsdag, at hendes klient anker sin dom fra Byretten til frifindesle.

- Min klient har fra start nægtet sig skyldig, og hun har fortsat et ønske om at blive frifundet, siger forsvareren til Ekstra Bladet.

Den 17-årige Natascha Colding-Olsen blev ved Retten i Holbæk 18. maj i år idøm seks års fængsel for forsøg på terror.

Se også: Kundbypigen anker: Hun vil frifindes

For en uge siden ankede anklagemyndigheden afgørelsen med krav om, at Kundbypigen skal idømmes forvaring.

112 - 18. maj. 2017 - kl. 16:17 Kundbypigen får seks års fængsel for terrorplaner

Derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at den nu 17-årige pige også vil tage skridtet videre til landsretten, og forsvarsadvokat Mette Grith Stage bekræfter da også, at planen hele tiden har været, at dommen skulle ankes.

- Anklagemyndigheden kom os i forkøbet og ankede før os, siger Mette Grith Stage, som fik nyheden om anklagemyndighedens anke, mens hun sad i et møde med Kundbypigen.

- Vi har brugt tiden siden i onsdags og frem til i dag på at få nogle praktiske ting på plads, og derfor kommer vores anke først i dag, siger hun.

- Hvordan har hun det med, at hun skal igennem en retssag igen?

- Min klient havde håbet, at hun blev frifundet i Byretten, og hun er selvfølgelig ked af, at hun skal sidde varetægtsfængslet i flere måneder nu uden en afklaring. Men sådan et det bare, siger Mette Grith Stage.

112 - 31. maj. 2017 - kl. 12:01 Anklagemyndigheden anker Kundbysagen

Under sagen i byretten krævede anklager Kristian Kirk også, at pigen skulle idømmes forvaring. Anklagerens påstand hvilede blandt andet på en vurdering fra retslægerådet, som vurderede, at der var risiko for, at pigen på fri fod ville begå ligeartet kriminalitet.

Det afviste Byretten, som til sidst idømte pigen en fængselsstraf.

- Byretten har vurderet, at forvaring ikke var den rigtige sanktion, hvilken nok på en eller anden måde har givet min klient en smule ro. Men risikoen er der jo, og det er hårdt for hende, siger Mette Grith Stage, der glæder sig til 'nye øjne og en ny behandling af sagen'.

- Jeg har før haft sager, hvor der er sket domfældelse i Byretten, men frifindelse i Landsretten, så vi er fortrøstningsfulde, siger hun.

Fængslet tættere på familien

Natascha Colding-Olsen har under sagen siddet varetægtsfængslet i en institution for unge i Østjylland, men i forbindelse med anken til Landsretten er hun nu rykket tættere på sin familie, oplyser advokaten.

Moster til Kundby-pigen mener, at alle har svigtet i sagen. Foto: Per Rasmussen Krimi Moster til Kundby-pigen: Alle har svigtet Natascha

- Hun har et stort ønske om at sidde tættere på sin familie. Det er svært at opretholde ret meget kontakt, når man sidder i Grenaa og familien bor på Sjælland, siger advokaten, der oplyser, at den 17-årige pige nu sidder fængslet på Sjælland.

- Har du gjort nogle overvejelser om en ny strategi i forhold til sagen i Landsretten?

- Det har vi ikke overvejet endnu. Som udgangspunkt tror jeg, at jeg vil læne mig op ad de ting, jeg sagde i Byretten.

- Min opfattelse er, at hvis Landsretten også finder hende skyldig i forsøg på terror, så er forvaring ikke den rette sanktion. Man skal hele tiden holde for øje, at hun var 15 år på gerningstidspunktet og tidligere ustraffet, siger advokaten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere