Kup i nat: Nu sejler naboen i cola og øl

Kioskejer sendt på overarbejde, efter at ukendte gerningsmænd forsøgte at sprænge bankboks

Sodavandsflaskerne flød i nabokiosken efter eksplosionen. (Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

Drømmen om hurtige penge blev ikke opfyldt, da ukendte gerningsmænd i nat forsøgte at sprænge sig igennem en Nordea-pengeautomat i Ølstykke i Nordsjælland.

Bankboksen består, mens bygningen, som den sidder i har fået omfattende skader efter det mislykkede kupforsøg. Det samme gælder kiosken, som bankboksen deler adresse med.

(Foto: Kenneth Meyer) 112 - 7. okt. 2015 - kl. 05:43 Pengeautomat sprængt i nat: Omfattende skader på bygning

Ved eksplosionen blev hundredevis af flasker og dåser med sodavand, øl og andet skudt ud af kioskens fire køleskabe.

Det har sendt indehaveren på ekstraarbejde onsdag morgen:

- Jeg har ikke tid til at tale med Ekstra Bladet. Jeg skal have ryddet op, før vi åbner klokken ni, siger Allan Timmermann venligt, men bestemt, før kioskmanden vender tilbage til det kaos, der mødte ham, efter at alarmen gik i nat.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et kupforsøg gik ud over nabokiosken, hvor hundredevis af flasker og dåser blev skudt ud af fire køleskabe, da ukendte gerningsmænd forsøgte at sprænge pengeautomat. (Foto: Kenneth Meyer)
Et kupforsøg gik ud over nabokiosken, hvor hundredevis af flasker og dåser blev skudt ud af fire køleskabe, da ukendte gerningsmænd forsøgte at sprænge pengeautomat. (Foto: Kenneth Meyer)
 

10-15 centimeter revne i væg
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, kioskens gulv er badet i glasskår, sodavand og alkohol, og at væggen, som køleskabene stod op ad, simpelthen er revnet:

- En 10-15 centimeter stor revne. Muren har faktisk rykket sig, og det har tippet køleskabene, hvis døre har åbnet sig, så indholdet væltede ud. Hvis ikke køleskabene havde stået der, havde væggen ligget ned, lyder vurderingen.

Bankboksen sidder i samme bygning som kiosken. Bankboksen og kiosken er adskilt af gipsvæggen, der nu er revnet.

Mens kioskens glasfacade er intakt, er glasfacaden, som pengeautomaten sidder i, blæst ud.

- Gerningsmændene har formentlig brugt noget gas til sprængningen, og det har sagt bang, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Hans Jacob Rechendorff til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

Kort før klokken 8 onsdag morgen, er hele butikstorvet på Ørnebjergvej, hvor eksplosionen skete, fortsat afspærret, og der holder en patruljevogn og holder vagt.

Stak af i Audi A3
Pengeautomatens automatiske alarm gik klokken 2.17, og politiet var ifølge vagtchefen hurtigt fremme.

Dog ikke hurtigt nok til at pågribe gerningsmændene, som vidner har forlade stedet i en mørk Audi A3 i al hast.

- Men de har forårsaget omfattende skader på bygningen, siger vagtchefen.

Ud på morgenen onsdag er politiet fortsat på udkig efter gerningsmændene, og politiet hører gerne fra folk, der har oplysninger i sagen.

Onsdag formiddag arbejder politiets teknikere på stedet.

Ring til 1-1-4 med oplysninger.

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms på 1224 (alm. takst)

1 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)
7 af 7 (Foto: Kenneth Meyer)