Kurt Westergaard efter attentatet på Krudttønden: Jeg er rasende

Den danske Muhammed-tegner er dybt berørt over, at en uskyldig mand mistede livet.

- Det er forfærdeligt og rædselsfuldt, siger Kurt Westergaard, der er rasende over attentatet. (Foto: Kåre Wiemose).
- Det er forfærdeligt og rædselsfuldt, siger Kurt Westergaard, der er rasende over attentatet. (Foto: Kåre Wiemose).

Det er en harmdirrende og rasende Kurt Westergaard Ekstra Bladet taler med efter det formodede terrorattentat mod Lars Vilks Komiteens debatmøde ’Kunst, blasfemi og ytringsfrihed’ på Krudttønden på Østerbro i København, hvor en mand mistede livet og tre politifolk blev såret.

- Det er forfærdeligt og rædselsfuldt. Først det i Paris mod Charlie Hebdo og nu det her.

112 - 14. feb. 2015 - kl. 17:49 Øjenvidne: Jeg så mand blive dræbt af skud i brystet

- Jeg bliver spændt op mellem to store følelser. Rædsel og vrede. Heldigvis er den sidste, vreden, den stærkeste. En voldsom vrede. Hvorfor skal vi trues på livet og dræbes, fordi vi siger vores mening? Det kan ikke være rigtigt, at vi i Danmark skal være bange for at bruge vores ytringsfrihed, siger Muhammed-tegneren, der i 2010 blev udsat for et attentatforsøg i sit hjem i Viby, hvor en 28-årig somalier trængte ind i hans hjem med en økse og kniv for at dræbe ham.

Samfund - 2. jan. 2010 - kl. 12:51 Westergaard-angreb går verden rundt

- Når sådan noget her sker, er alt så actionpræget. For mit eget vedkommende vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle ind i mit sikrede rum med det samme og slå alarm.

- Bagefter var der så mange følelser. De negative følelser. Chok og en mindre traumatisering. Men så kom den stærke følelse af vrede og raseri. At jeg – og nu – andre skal overfaldes i vort eget land, hvor vi bare arbejder efter danske traditioner. Det er absurd, at vi skal leve under bevogtning for at sige vores mening og ytre os efter vores danske regler.

Kurt Westergaard har mødt Lars Vilks, som PET har en formodning om, var målet for lørdagens attentat, nogle gange.

- Lars er en sej mand. Han skal nok klare det her. Han er heller ikke en, der bøjer nakken, siger Kurt Westergaard, der er dybt berørt og chokeret over, at en helt uskyldig mand mistede livet og tre betjente blev såret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere