Kusiner i chok over sexmisbrug: Jeanet peger på de forkerte

Jeanet Pedersens kusiner så med, da hun onsdag aften stod frem i dokumentaren 'Jagten - Mit liv som sexslave' og fortalte om et årelangt sexmisbrug begået af flere mænd. De er både forfærdede og skeptiske over, hvad de var vidne til på skærmen

Se interview med kusinerne her

Tre unge kvinder er ikke i tvivl om, at deres kusine Jeanet Pedersen har været udsat for noget virkelig forfærdeligt i sin barn- eller ungdom.

Men de er også enige om, at den mand, som Jeanet i dokumentaren 'Jagten - Mit liv som sexslave' udpeger som hovedmanden bag overgrebene, er uskyldig.

- Vi kender ham, og vi kan ikke i vores vildeste fantasi forestille os, at han skulle kunne have gjort det, som hun anklager ham for, lyder det samstemmigt fra de tre kusiner, som har inviteret Ekstra Bladet på besøg i kølvandet på Jeanets tv-optræden onsdag aften.

De fortæller også alle tre, at de andre mænd, som deres kusine ligeledes inddrager som skyldige i seksuelle overgreb i sin fortælling, efter deres opfattelse er fuldstændig uskyldige.

- Det er en skræmmende historie, og det er da frygteligt, at hun har været udsat for nogle ting. Og ja, jeg er overbevist om, at hun har været udsat for noget. Hun peger bare på de forkerte mænd. Hun må dække over nogle andre, mener den yngste af kvinderne, som er 22 år.

- Det er dybt forfærdeligt, hvis Jeanet har været igennem noget så grusomt. Men det hænger ikke sammen med de mennesker, hun har beskyldt for det. Hun skyder skylden på de forkerte - og jeg tror også, at hun dækker over nogle andre personer, bakker hendes 23-årige kusine op.

Jeanet Pedersen, 27 år, fortæller om en grufuld barndom med sexmisbrug, vold og tortur. (Foto: Linda Johansen) 112 - 25. maj. 2016 - kl. 07:26 Jeanets mareridt: Jeg blev lejet ud som sexslave

Her forsøger Ekstra Bladet og TV3 at få en kommentar fra Jeanets læge Sonja Henriksen (foto EB Dokumentar) 112 - 25. maj. 2016 - kl. 15:25 Jeanet fortalte om seksuelt misbrug: Ingen greb ind

Hun overdriver

- I er overbeviste om, at manden, som Jeanet peger på, er uskyldig. Men når I ser udsendelsen og ser på Jeanet - hvad tænker I så?
- Noget er sket. Men jeg tror, at man skal pille 50 procent fra. Hun overdriver. Pludselig har hun også været tvunget til sex med dyr oveni alt det andet. Det kan jeg ikke tro på, siger den ene kvinde.

- Jeg synes, det er svært at se nogle følelser i Jeanets ansigt på skærmen, når hun fortæller om de her ting. Hun er meget kold. Jeg synes, det er meget mærkeligt, mener en af de andre kvinder.

Der er flere ting, som undrer de tre kusiner.

Blandt andet er der detaljer i Jeanets fortælling, som ikke kan passe, fortæller den ene kusine.

- Og hun er jo ekstremt detaljeret. Det virker ikke oprigtigt. Det virker for indstuderet, det hun fortæller, mener en.

Vi kan af hensyn til mandens anonymitet ikke beskrive de detaljer, som kvinderne mener er forkerte.

- Hvorfor skulle hun finde på de her anklager?
- Det ved jeg ikke. Det kan hun kun selv vide. Hvis hun da selv ved det... Måske tror hun selv, at hun taler sandt.

Jeanets historie

Over to udsendelser fortæller Ekstra Bladet og TV3 historien om Jeanet Pedersen.

Hele første del af Jeanets historie blev sendt onsdag 25. maj på TV3 under titlen ’Jagten – Mit liv som sexslave’. Her afslørede vi, hvordan Jeanet gang på gang er blevet svigtet af myndighederne, når hun har forsøgt at råbe om hjælp til at komme væk fra det angivelige sexmisbrug.

Andet afsnit ’Jagten – Det forsvundne spædbarn’ sendes 1. juni klokken 21.00 på TV3. Det handler om, at Jeanet Pedersen i sine teenageår føder et barn – men det barn er væk, muligvis dræbt. Vi afdækker vi, hvordan politiet henlægger sagen om drabet på et spædbarn – og stiller spørgsmålstegn ved, om vi som samfund kan acceptere, at en forsvunden baby bare kan få lov at forsvinde uden at nogen stilles til ansvar.

Flere mænd har været sigtet i sagerne om seksuelle overgreb mod Jeanet Pedersen og drabet på hendes spædbarn. To mænd sad varetægtsfængslet, men ingen blev nogensinde tiltalt eller dømt i sagerne.

Andre overbevist

Modsat kusinerne, så er Odile Poulsen, som er terapeut for ofre for overgreb, slet ikke i tvivl, om hvad Jeanet Pedersen fortæller er rigtigt. Hun har også haft hende som klient, og bedyrer sin fulde opbakning:

- Jeg må desværre sige, at det ikke er så overraskende, hvad Jeanet har været ude for. Og det er ikke for at underkende det forfærdelig i hendes liv, men der foregår bare rigtig meget af sådan noget her i Danmark. Man tror jo det er løgn simpelthen, hvad der foregår, siger hun.

Også Jeanet Pedersens mor stoler på sin datter.

- Hvorfor skulle jeg ikke tro på Jeanet? Alle brikkerne faldt på plads, da sagen kom frem, skriver hun i en mail til redaktionen bag 'Jagten'.

Jeanet Pedersen, 27 år, fortæller om en grufuld barndom med sexmisbrug, vold og tortur. (Foto: Linda Johansen) 112 - 25. maj. 2016 - kl. 22:01 Mor om mulige overgreb mod datter: Jeg havde en mistanke

Jeanet Pedersen selv kan godt forstå, at nogle stiller sig tvivlende over for hendes fortælling.

- Der er jo aldrig nogen, som er blevet dømt for overgrebene. Det er jo det, der er hele humlen i det her. Ingen har troet på mig, før det var for sent - og så blev det bare så meget for sent, at overgrebene ikke kunne bevises i retten, siger Jeanet, der har arbejdet ekstremt meget med netop det:

- Da politisagen mod mændene blev droppet, faldt min version af sagen jo ligesom også til jorden. Det har været hårdt at skulle acceptere, og det kæmper jeg stadig med. Men jeg kender sandheden.

Klokken 21.00 på onsdag kan du se andet afsnit af Jeanets historie i 'Jagten - Det forsvundne spædbarn' på TV3.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen