Kviklåner får bøde for vildledning om rente på 730 procent

Udlåneren Vivus.dk har fået en bøde på 300.000 kroner for at vildlede om renten på kviklån på nettet.

Kviklånsudbyderen Vivus.dk har fået en bøde på 300.000 kroner for at oplyse sin rente flere hundrede procent lavere, end den reelt var. Det skriver Forbrugerombudsmanden.

Ifølge forbrugerombudsmanden skrev Vivus.dk på sin hjemmeside fra april til oktober 2014, at renten for at låne op til 6000 kroner var 19 procent. Men den var reelt 730,1 procent.

- Kviklånsudbyderne skal oplyse korrekt om prisen på lån, så forbrugerne kan sammenligne forskellige lån på markedet.

- Det er alvorligt, når debitorrenten bliver vist for lavt, for så tror man, at lånet er billigere, end det er. Derfor tog vi sagen op som led i vores tilsynsindsats på kreditområdet, skriver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Vivus.dk's oplyste rente var, hvad det kostede at låne pengene i 30 dage. Men renten skal ifølge loven oplyses på årsbasis, så den kan sammenlignes med andre lån og andre udbydere.

- Ydelsen på lånet blev heller ikke oplyst klart og tydeligt i beregneren, fordi det ikke fremgik, at det samlede tilbagebetalingsbeløb var det samme beløb som ydelsen, skriver Forbrugerombudsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere