Kvinde alvorligt til skade på cykel: Pårørende fundet

Pårørende til kvinden, der torsdag eftermiddag blev kørt ned af bil, er fundet, oplyser Nordsjællands Politi

Pårørende til en kvinde har ud fra et politifoto identificeret hende og er på vej på sygehuset for at være hos hende. Hendes tilstand er torsdag aften kritisk. (Foto: Googlemaps)
Pårørende til en kvinde har ud fra et politifoto identificeret hende og er på vej på sygehuset for at være hos hende. Hendes tilstand er torsdag aften kritisk. (Foto: Googlemaps)

Nordsjællands Politi har fundet de pårørende til den kvinde, der torsdag klokken 14.30 blev kørt ned på Holmegaardsvej i Hillerød.

Det oplyser vagtchef Peter Gottlieb Olesen til Ekstra Bladet.

- Vi er 99 procent sikre på, at vi nu har identificeret kvinden, siger Peter Gottlieb Olesen.

Tidligere torsdag efterlyste politiet de pårørende. Det skete, fordi kvinden ikke havde nogle id-papirer på sig, da hun bevidstløs blev kørt på sygehuset efter et færdselsuheld, hvor hun på cykel blev ramt af en bil ført af en 26-årig mand.

Det var formentlig kvidnen selv, der var skyld i uheldet. I hvert fald fortalte Peter Gottlieb Olesen tidligere på aftenen til Ekstra Bladet, at den 26-årige bilist ikke havde kunnet nå at undvige, da kvinden svingede ud foran ham.

Kvindens tilstand var kritisk ved ankomsten til sygehuset, og politiet ville gerne have hendes pårørende ind til hende, så de kunne være sammen med hende. Men politiet havde ikke hørt fra pårørende, der savnede nogen, før ud på aftenen.

- Vi har sendt et foto af den tilskadekomne kvinde til de pårørende, og det er blevet bekræftet, at det er hende. Nu tager de ind på sygehuset, så de kan være helt sikre, siger vagtchefen.

Kvinden blev beskrevet som værende mellem 65 og 75 år og er cirka 170 centimeter høj.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere