Kvinde amok i vejvrede: Smadrer bus og påkører chaufføren

Chaufføren blev påkørt, da han ville forhindre kvinden i at flygte fra stedet

En chokeret passager filmede Mariana Silver gå amok på bussen og påkøre dens chauffør. Se den vanvittige hændelse her. Video: DC Police Department

20-årige Mariana Silver fra Washington D.C. havde en usædvanlig dårlig bag rattet torsdag 30. august.

Under en ulovlig overhaling af en bus påkørte hun nemlig en anden bil, og derfra gik det for alvor galt, beretter amerikanske KUTV.

Efter påkørslen indledte Silver et aggressivt skænderi med den anden bilist, og da buschaufføren blandede sig, fik det hende til at se rødt.

- Du er en vanvittig bilist, du skal væk fra vejen, skulle chaufføren have sagt til Silver ifølge politiets rapport fra hændelsen.

Det fik den 20-årige kvinde til at hente først et baseball-bat og derefter en donkraft i sit bagagerum. Begge dele blev brugt til at smadre vinduer i bussen, hvilket blev filmet af et chokeret øjenvidne. Se optagelsen over artiklen.

Efterfølgende prøvede hun at stikke af fra stedet, men det ville buschaufføren ikke tillade.

Mens han tilkaldte politiet, forsøgte han at blokere vejen for Mariana Silver ved at stille sig foran hendes bil. Det fik hende til at påkøre chaufføren og accelerere med ham på kølerhjelmen, indtil han faldt af efter cirka 30 meter.

Chaufføren slap fra oplevelsen med mindre knubs, og han var i stand til at fuldføre sin rute efter endt afhøring, oplyser busselskabet.

Mariana Silver blev anholdt dagen efter. Hun er nu sigtet for overfald med et farligt våben.

Fra tid til anden går også danske trafikanter amok i trafikken. Se to eksempler på dansk vejvrede herunder:

Ole Heltborg fik sig lidt af en overraskelse, da en bilist gik amok med et jernrør efter en disput på motorvejen. Optrinnet blev fanget på video og udleveret til politiet efterfølgende.

  112 - 12. jan. 2016 - kl. 21:51 Ole blev udsat for vejvrede: Rasende bilist gik amok med jernrør

Et enkelt dyt på det forkerte tidspunkt kan være nok til at folk tænder af, som det ses i denne video. - Jeg var lamslået over mandens opførsel, så jeg tog kameraet frem og optog, fortæller manden bag videoen til Ekstra Bladet.

112 - 15. mar. 2015 - kl. 21:35 TV: Dyttede af den forkerte - Så gik manden amok