Kvinde angreb kabinechef - flyet forsinket i flere timer

Den planlagte tur til Korfu endte bag tremmer

Arkivfoto: Heine Jørgensen
Arkivfoto: Heine Jørgensen

En kvindelig flypassager gik onsdag aften amok på et Norwegian fly, som holdt i Oslo og som skulle flyve til Korfu.

I følge vg.no opførte kvinden, der var stærkt beruset, sig voldeligt overfor kabinechefen i flyet.

Kvinden fik forbud mod at flyve videre og politiet blev tilkaldt. Dermed blev turen til Korfu udskiftet med tremmer på den lokale politistation.

- Kvinden er nu i politiets varetægt oplyser Norwegian til vg.no.

Det er umiddelbart uklart, hvorfor kvinden så sig gal på netop kabinechefen. Der er heller ikke oplysninger om kabinechefens tilstand. Men vedkommende blev skiftet ud med en anden person.

Flyet skulle være lettet klokken 23.20 men kom først i luften klokken 01.00.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere