Kvinde anholdt: Dolkede kæreste i ryggen i baggård

Manden er kørt til traumecentret på Rigshospitalet. Ifølge politiet skulle hans tilstand være stabil

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

En 49-årig kvinde er anholdt, efter hun har stukket sin kæreste i ryggen med en kniv.

Det bekræfter Københavns Politi over for Ekstra Bladet.

Hændelsen skete i en baggård på en adresse i Sydhavnen, og det var en beboer, der kontaktede politiet.

- Vi fik en anmeldelse klokken 19.26 om, at en kvinde havde stukket en mand i ryggen. De skulle angiveligt være kærester. Kvinden er anholdt og kørt til stationen, oplyser Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller samtidig, at manden blødte meget, da ambulancen nåede frem til stedet. Han blev derfor bragt til traumecentret på Rigshospitalet, men hans tilstand skulle nu være stabil.

Alderen på manden, der blev stukket i ryggen, er endnu ukendt.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere