Kvinde anholdt: Gemte ulovlig kniv i sin BH

Stribevis af sigtelser mod kærestepar

En 42-årige kvinde gemte en kniv i sin BH, og hendes 30-årige kæreste kørte rundt uden kørekort.

Der var nok at tage fat på for betjentene, efter at de tirsdag stoppede kæresteparret, som kom kørende på Grenåvej ved Tammestrup uden nummerplade.

Ifølge amtsavisen.dk fik betjentene fra Østjyllands Politi standset bilen, og så kom der ellers gang i bødeblok og sigtelser.

Ifølge amtsavisen.dk viste det sig, at den 30-årige mand slet ikke havde kørekort. Det var han nemlig blevet frakendt. Manden virkede også påvirket af narko. En test viste sig at være positiv. Herefter blev manden anholdt og sigtet for narkokørsel.

På passagersædet sad den 42-årige kæreste. Da hun ejer bilen, blev hun sigtet for at have overladt køretøjet til en person, som ikke har kørekort.

Ifølge amtsavisen.dk var kvinden i besiddelse af to ulovlige knive. Den ene var gemt i kvindens BH, mens den anden lå i en skuldertaske. Herefter blev også kvinden anholdt og sigtet for at have overtrådt våbenloven.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere