Kvinde banket halvt ihjel med hammer: Gerningsmanden havde ikke travlt

Naboer til groft overfald, som 31-årig hundelufter mirakuløst overlevede, er chokerede

Oskar Skaaning så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade en livsfarligt såret kvinde. Ifølge øjenvidnet ilede adskillige mennesker til fortovet, hvor den livsfarligt sårede kvinde lå, efter at hun var blevet overdænget med slag fra en hammer. Han alarmerede ligesom flere andre politiet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Oskar Skaaning så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade en livsfarligt såret kvinde. Ifølge øjenvidnet ilede adskillige mennesker til fortovet, hvor den livsfarligt sårede kvinde lå, efter at hun var blevet overdænget med slag fra en hammer. Han alarmerede ligesom flere andre politiet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Borgere på Nørrebro er vant til støj og hvin. Det skrig, der skar sig gennem søndagens aftenmørke, hørte dog ikke til den almindelige larm i det gamle brokvarter.

- Det lød ikke rigtigt, siger en kvindelig beboer i en opgang på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade til Ekstra Bladet.

Hun kunne ikke fra sit vindue se stedet, hvor en 31-årig kvinde kæmpede en ulige kamp for sit liv mod en mand med en hammer.

- Det er ikke hans skyld, at hun lever. Lad mig sige det på den måde. Han gjorde, hvad han kunne for at slå hende ihjel, sagde den voksne kvindes far dagen efter overfaldet til Ekstra Bladet.

Oskar Skaaning så ikke hammeren, som ifølge politiet blev brugt til uhyrlighederne på gaden, da han og hans kæreste cirka samtidig rejste sig fra sofaen efter at have kørt kvindens skrig.

Manden har han ikke glemt.

Fortovet bar fortsat tirsdag præg af overfaldet på den 31-årige kvinde, som luftede sin hund søndag aften ved 20-tiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Fortovet bar fortsat tirsdag præg af overfaldet på den 31-årige kvinde, som luftede sin hund søndag aften ved 20-tiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- Han havde sorte bukser og sort hættetrøje på. Kvinden lå ned, og han var meget tæt på hende, siger den 27-årige studerende, som bor i Refsnæsgade lige over for det gadehjørne, som tirsdag stadig bærer præg af det brutale overfald med tydelige blodspor på fortovet.

Et andet vidne, som også bor på Refsnæsgade har ifølge politiet forklaret, hvordan han var på vej ind i opgangen, da han hørte et skrig fra den anden siden af gaden.

Mandag aften overlevede en 31-årig kvinde mirakuløst et meningsløst overfald på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade, da hun luftede sin hund. Foto: Jan Sommer Krimi Far: Han gjorde hvad han kunne for at slå hende ihjel

Gik roligt væk
Her stod en mand foroverbøjet over en kvinde med en hammer i sin hånd. Han hævede ifølge vidnet flere gange armen og adskillige gange slået mod kvinden, hvorpå vidnet råbte, at voldsmanden skulle standse.

Det gjorde han - ifølge vidnet efter, at han havde lagt våbnet i en hvid mulepose.

Den mørkklædte mand havde ifølge Oskar Skaaning ikke travlt.

- Umiddelbart gik han bare væk ret roligt. Op mod Tagensvej og rundt om hjørnet, husker manden, som aldrig har oplevet noget lignende i de 27 år han har tilbragt på og i området omkring Nørrebro.

Gerningsmanden formodes at være en 24-årig mand, som boede over den slemt tilredte kvinde, som er 31 år.

Fandt isøkse i lejlighed

Slagene med hammeren haglede ned over kvinden. Hun lå ned.

Det syn mødte et vidne, da han søndag aften efter at have hørt den 31-åriges skrig, kiggede ud på vejen.

Vidnet råbte ad manden, som standsede det modbydelige overfald, lagde hammeren i en hvid mulepose og forsvandt fra stedet.

Det kom frem under et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt mandag.

På baggrund af vidneforklaringer kunne politiet i løbet af natten finde frem til den nu fængslede.

I mandens lejlighed fandt politiet under en ransagning en isøkse, som for nylig var blevet gjort ren. Politiet fandt også en mulepose med noget, der lignede blod, og et par bukser med rød afsmitning.

Kvinden, som ifølge grundlovsforhøret var i livsfare efter overfaldet, fik to hjerneblødninger og syv kraniebrud, og skulle syes med ikke færre end 49 sting.

Brug for hjælp
Mens kvinden fortsat er indlagt med alvorlige skader - blandt andet to hjerneblødninger og syv kraniebrud - er han varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling. Han nægter sig skyldig i sigtelsen om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Oskar Skaaning kunne ikke umiddelbart genkende den mand, han så forlade den på det tidspunkt livsfarligt kvæstede kvinde, men er i lighed med flere andre dybt chokeret.

Ifølge Syed Bilal Haider, hvis bror ejer kiosken på hjørnet af Refsnæsgade og Arresøgade, har flere lokale siden den ubehagelige hændelse stimlet sammen her og talt om, hvad der var sket.

Politiet fik tirsdag udleveret videoovervågning fra kiosken, hvor Syed Bilal Haider arbejder. Her har mange bekymrede lokale efter overfaldet været forbi for at tale om hændelsen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Politiet fik tirsdag udleveret videoovervågning fra kiosken, hvor Syed Bilal Haider arbejder. Her har mange bekymrede lokale efter overfaldet været forbi for at tale om hændelsen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

- I dag kom politiet for at hente videoovervågning, fortæller den 24-årige mand, som også selv er rystet over det meningsløse overfald.

- Hvis han, som folk har forstået, har psykiske problemer, kunne det jo være gået ud over hvem som helst.

- Frygteligt
Tilbage hos Oskar Skaaning er bekymringen i allerhøjeste grad til stede.

- Det er begrænset, hvad jeg har set og læst om det, men det er skræmmende, hvis det passer, at han har kontaktet så mange, og der ikke er nogen, der har gjort noget ved det. Det er svært at vide, men jeg synes, det er frygteligt, hvis der ikke er nogen, der har hjulpet ham.

- Det lyder jo som en, der har brug for hjælp.

Både den 31-årige kvinde og den fængslede formodede gerningsmænd er beskyttet af et navneforbud, som afskærer Ekstra Bladet fra at beskrive detaljer, der kan identificere dem.

1 af 2 Foto: Rasmus Flindt Pedersen
2 af 2 Oskar Skaaning så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade en livsfarligt såret kvinde. Ifølge øjenvidnet ilede adskillige mennesker til fortovet, hvor den livsfarligt sårede kvinde lå, efter at hun var blevet overdænget med slag fra en hammer. Han alarmerede ligesom flere andre politiet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen