Kvinde banket i jorden i kaos-video: Nu taler politiet om episoden

Politiet blev torsdag angrebet af op mod 100 bøller på Christiania, og nu viser en video, hvordan betjentene også gik voldsomt til værks. Det gik hårdt ud over en kvinde, der stod midt i kaosset

SE VIDEOEN: Her får først en mand og dernæst en kvinde får lovens lange arm at føle. (Privatoptagelser)

Ved du noget, så du balladen eller kender du kvinden, der var offer for den hårdhændede betjent,? Så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Der var totalt kaos på Christiania torsdag eftermiddag.

Op mod 100 bøller angreb politiet med sten, flasker og andre kasteskyts, efter en politiforretning på Pusher Street.

Efterfølgende har en video af kaosset floreret på de sociale medier, og den viser, hvordan politiet går hårdhændet til værks over for en kvinde, der kort forinden gik væk, men af uransagelige årsager går tilbage mod politiet igen.

Det er fortsat uklart, hvilken rolle kvinden har i sagen, men Ekstra Bladet har fredag morgen været i kontakt med vicepolitiinspektør Lars Ole Karlsen, leder af Operativ Specialafdeling i Københavns Politi.

Han fortæller, at de er i gang med at undersøge sagen nærmere, men indrømmer, at det ser uheldigt ud.

- Jeg har set videoen, og det ser ikke godt ud. Det kan vi lynhurtige blive enige om. Men man skal bare huske på, at det her er en ophidset situation. Det, man ikke kan se på kameraet, er, at til højre for vinklen står der altså en horde af mennesker, der kaster ting efter politiet.

- Vi opfordrer alle til at blive væk fra området, når der sker sådanne situationer, og det vil vi blive ved med at gøre. Også i dag (fredag, red.), hvor vi igen har ryddet Pusher Street, siger Lars Ole Karlsen til Ekstra Bladet.

Du kan se videoklippet i playeren i toppen af artiklen

Sådan så det ud, da kvinden blev skubbet af betjenten. Foto: Privatoptagelser
Sådan så det ud, da kvinden blev skubbet af betjenten. Foto: Privatoptagelser
 

Bombarderet med sten og flasker
- Har I talt med betjenten, der skubber kvinden?

- Det er klart, at vi kigger nærmere på den konkrete episode, og vi skal have fundet ud af, hvad bevæggrundene var. Vi håber da også, at vi kan komme i kontakt med kvinden, siger Lars Ole Karlsen til Ekstra Bladet.

- Men hvad er årsagen til, at der kan ske sådan et skub?

- Det, der sker, er, at vi laver nogle taktiske manøvrer, fordi vi gerne vil sikre hinandens sikkerhed. Vi bliver jo bombarderet med flasker og sten, og så er det afgørende vigtigt, at vi ikke vender ryggen til modstanden. Det er et spørgsmål om sikkerhed.

- Samtidig forsøger vi at få alle andre end politifolk væk fra det område, som vi arbejder i retningen af. Vi kalder det et perimeter, som er et sikkert område, og så sker det her så. Vi forsøger at fjerne alle fra området, så det bliver et område, som vi håndterer. Dermed undgår vi bagholdsangreb eller noget lignende. Det er meget vigtigt, siger Lars Ole Karlsen til Ekstra Bladet.

- Er det ikke voldsomt at skubbe folk sådan?

- Det er da klart, at det ser meget uheldigt ud. Det ser ikke godt ud, men jeg kan kun kommentere på billederne, men hvis hun er en helt uskyldig dame, så er det da beklageligt, siger Lars Ole Karlsen til Ekstra Bladet.

Orkestreret af gadens parlament
Han vil ikke oplyse, hvor mange betjente, der var involveret, men det var ikke muligt at anholde stenkasterne. Kilder med indsigt i miljøet fortæller til Ekstra Bladet, at en portion af overfaldsmændene var Distortion-gæster. Det kan Lars Ole Karlsen ikke umiddelbart bekræfte.

- Vores indtryk er, at angrebet var orkestreret af 'gadens parlament' – af narkohandlerne på Pusher Street. Og så fik de hjælp af nogle bøller, som vi ikke har identificeret.

Politiet har været massivt til stede på Christiania og især Pusher Street siden sidste fredag, hvor hashgaden åbnede, efter at christianitterne selv havde sat den på pause nogle dage.

Pusher Street bag forhænget. Sådan tager den verdensberømte hashgade sig ud efter, at christianitter tirsdag morgen blokerede indgangene med stålhegn og sort betræk. Foto: Mikkel Tariq Khan Krimi Rå rockermetoder i Pusher Street: Ung hashhandler i gældsfælde

Aktioner er foregået i ro og mag
Hver morgen siden lørdag er der blevet ryddet for bod-materiale, der er blevet patruljeret i løbet af dagen, konfiskeret hash og anholdt flere pushere uden problemer. Ekstra Bladet var selv til stede onsdag morgen, hvor politiets aktion foregik i ro og mag.

Foto: Tariq Mikkel Khan 112 Se billederne: Storskrald på Pusher Street

Vicepolitiinspektøren kan ikke svare på, hvorfor det pludselig endte i en konfrontation torsdag eftermiddag.

- Jeg ved ikke hvorfor. Narkohandlernes brutalitet og voldsparathed på Pusher Street overrasker os ikke, men det skuffer os, siger han og understreger, at det ikke får politiet til at blive væk.

- Vi fortsætter indsatsen og vil være massivt til stede både i aften, i morgen og fremadrettet.

Ved du noget, så du balladen eller kender du kvinde, der var offer for den hårdhændede betjent, så hører vi gerne fra dig? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Er der bedre, hvis hashen legaliseres? (Producer: Martin S. Lorentsen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere