Kvinde bestiger Frihedsgudinden i vrede over Trump

En angivelig stærk utilfredshed med præsident Trumps adskillelse af børn og deres forældre ved den mexicanske grænse fik demonstrant til at klatre op på Frihedsgudinden

Se balladen udfolde sig her. (Video: AP)

Præcist hvad den kvindelige demonstrant ønskede at opnå med sit stunt er endnu uklart, men sikkert er det, at hun opnåede stor opmærksomhed, da hun på dagen for USA's uafhængighed - 4. juli - forsøgte at bestige Frihedsgudinden.

Statuen - skænket af Frankrig som en gave til dem amerikanske folk - holder netop i sin højre hånd et skrifte med uafhængighedserklæringen.

Uafhængig af lov og orden blev kvinden imidlertid ikke, i det politiet hurtigt fik nys om bestigningen af hendes noget større kønsfælle.

Forinden da havde protestgruppen Rise and Resist hængt et banner op på statuen med et budskab om ikke at acceptere den for øjeblikket førte immigrationspolitik i landet.

Donald Trump i Det Hvide Hus mandag. Foto: AP Samfund - 19. jun. 2018 - kl. 13:40 'Pinefuldt at lytte til': Her er afsløringen, der skaber endnu mere ballade

Diskuterede i fire timer
Ifølge nyhedsbureauet AP afviste gruppen i første omgang, at kvindens stunt havde noget med deres aktion at gøre, men ændrede det senere til, at det selve klatringen ikke var aftalt.

Efter en næsten fire timers verbal kamp, der betød en samtidig evakuering af den turistede ø, lykkedes det to betjente at overtale kvinden til at lade sig fire ned.

- Til at begynde med var hun ikke venligt stemt, men vi tog os tid til helt basalt at skabe en dialog med hende, så hun kunne stole på os, fortalte Brian Glacken - en af de to betjente, der fik kvinden ned - på et efterfølgende pressemøde.

Nyhedshelikoptere og andre nysgerrige sjæle fangede hele balladen på video, og du kan se et sammenklip af det øverst.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere