Kvinde blev holdt fanget af sin kæreste: Så fik dyrlægen en alarmerende besked

En besked til dyrlægen endte med at redde kvinden fra sin voldelige kæreste

Foto: Volusia County Sheriffs Office.
Foto: Volusia County Sheriffs Office.

En amerikansk kvinde fra Florida kan i disse dage takke en dyrlæge for, at hun slap væk fra sin bevæbnede kæreste.

Kvinden var ifølge politiet blevet holdt som fange i to dage af sin kæreste i parrets hjem. Her har han angiveligt slået hende og truet hende på livet, mens han forhindrede hende i at forlade hjemmet.

Til sidst lykkedes det dog kvinden at overbevise ham om, at deres hund var nødt til at blive undersøgt af en dyrlæge.

På vej til dyrlægen var manden efter sigende bevæbnet med en pistol og truede kvinden med, at han ville dræbe hende og hendes familie. Men da de ankom, lykkedes det diskret kvinden at give en af dyrlægens ansatte en seddel, hvor der stod:

'Ring til politiet. Min kæreste truer mig. Han har en pistol. Vær sød ikke at sige det til ham.'

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt ABC News og CBS News.

Jeremy Floyd har tidligere afsonet en dom. Foto: Foto: Volusia County Sheriffs Office.
Jeremy Floyd har tidligere afsonet en dom. Foto: Foto: Volusia County Sheriffs Office.
 

Dyrlægen kontaktede politiet, som senere anholdt manden, der er identificeret som 39-årige Jeremy Floyd, der tidligere er dømt for en forbrydelse, oplyser politiet i Volusia County, Florida.

Ifølge ABC News er han nu sigtet for vold i hjemmet samt for at være i besiddelse af et skydevåben. Han er fængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere