Kvinde død efter brand

En 61-årig kvinde har mistet livet efter en brand i sin lejlighed i Mårslet

En 61-årig kvinde er død efter en brand i sin lejlighed på Tandervej i Mårslet.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Politiet fik i aftes klokken 21.07 en anmeldelse om brand i lejligheden, og selvom det lykkedes at få lejlighedens livløse beboer reddet ud, så blev hun kort tid efter erklæret død. De pårørende er underrettet.

Man har endnu ikke nogen oplysninger om årsagen til branden, men politiet mistænker ikke på nuværende tidspunkt, at der skulle ligge en kriminel handling bag.