Kvinde død efter demonstration i Seattle: Blev torpederet af bil

En 24-årig kvinde er død på hospitalet, efter en bil med høj hastighed lørdag kørte ind i en gruppe demonstranter i Seattle i USA. ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER

Flere demonstranter blev lørdag kørt ned på en motorvej i Seattle. Video/redigering: Privatoptagelser, Larry Subramanian/Mikkel Cramon

En 24-årig kvinde er død, efter at hun lørdag blev ramt af en hvid bil, som med høj hastighed kørte ind i en gruppe demonstranter på en ellers afspærret motorvej i Seattle i USA.

Kvinden døde sent lørdag aften. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også en anden demonstrant, en 32-årig kvinde, blev ramt af bilen. Hendes tilstand beskrives som værende kritisk, og hun er indlagt på intensiv afdeling.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Det var denne bil, som lørdag torpedere to kvindelige demonstranter på en motorvej i Seattle. Det vides endnu ikke, om hændelsen var forsætlig eller ej. Privatfoto
Det var denne bil, som lørdag torpedere to kvindelige demonstranter på en motorvej i Seattle. Det vides endnu ikke, om hændelsen var forsætlig eller ej. Privatfoto

Det var en Black Lives Matter-demonstration, som lørdag nat lokal tid endt tragisk, da en bil torpederede de to kvindelige demonstranter.

Som følge af episoden blev kvinderne bragt på hospitalet Harborview i Seattle, hvor den ene afgik ved døden.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan så det ud, da det lokale politi undersøgte gerningsstedet lørdag nat. Foto: Jason Redmond/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud, da det lokale politi undersøgte gerningsstedet lørdag nat. Foto: Jason Redmond/Ritzau Scanpix
 

Fløj flere meter gennem luften
Ifølge Reuters var føreren af bilen en 27-årig mand fra Seattle. Han blev anholdt på gerningsstedet.

- Manden blev varetægtsfængslet, da politiet ankom til stedet, siger Chase Van Cleave fra Washington State Patrol til Reuters søndag.

På et pressemøde afholdt af Washington State Patrol lørdag tidlig morgen lokal tid oplyste politiet, at de efterforsker, hvorvidt der er tale om en ulykke eller en forsætlig gerning.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Tøj og andre genstande lå på asfalten. Foto: Jason Redmond/Ritzau Scanpix
Tøj og andre genstande lå på asfalten. Foto: Jason Redmond/Ritzau Scanpix
 

Søndag er de fortsat ikke kommet svaret nærmere.

- Efterforskningen er stadig i gang. På nuværende tidspunkt har vi ingen mistanke om, at der var stoffer eller alkohol involveret i ulykken, siger Chase Van Cleave.

Utallige billeder og videoer af hændelsen og tiden efter er blevet delt på Twitter under hashtagget #seattleprotests.

Episoden kan ses i videoen i mediefeltet øverst i artiklen. Her kan man se, at de påkørte flyver flere meter, da de bliver ramt af bilen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Ulykken skete på motorvejen Interstate 5. Den var spærret af for trafik grundet demonstrationen. Foto: Jason Redmond/Ritzau Scanpix
Ulykken skete på motorvejen Interstate 5. Den var spærret af for trafik grundet demonstrationen. Foto: Jason Redmond/Ritzau Scanpix
 

Døde med et knæ på halsen
Det er ikke første gang, demonstranter har indtaget motorveje i Seattle. Siden afroamerikaneren George Floyd døde i politiets varetægt med et knæ på halsen 25. maj i år, er der blevet demonstreret flittigt i byen, flere gange på afspærrede motorveje.

Floyds død har ført til, at aktioner mod politibrutalitet og racisme og for sortes rettigheder bredt sig til hele USA og store dele af verden, herunder Danmark.

Ekstra Bladet følger sagen ...